Endnu en film fra Powell & Pressburger. Jeg er endnu engang imponeret.
En tysk ubåd bliver skudt ned i canadisk farvand og der er 6 overlevende besætningsmedlemmer fra den tyske hær.
Det er deres kamp for overlevelse og om ikke at blive genkendt af det canadiske folk, vi følger.
Filmen er fra 1941 og det at man kan lave en så forholdsvis objektiv film i dette år er helt utroligt. Der bliver da godt nok gjort lidt grin med nazisterne etc., men det er set fra de canadiske folks synspunkter. Og de har givetvis følt at nazisterne var nogle "fjolser". I øvrigt skal det nævnes at Pressburger er født i Tyskland, hvilket ikke gør det mindre interessant.
7.6/10
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
En af de 101 Dalmatinerhvalpe bliver væk i London, og han møder sit store idol, der er hundehelten Tordenbrag, og han er kendt for at bekæmpe skurke i det vilde vesten på film.
Nu må Tordenbrag ud af sin rolle som Western helt, og prøve kræfter med Cruella De Ville.
Efter en tam fortsættelse af Junglebogen, osse fra 2003, bragte Disney en bedre fortsættelse på banen.
9 / 10
Walk the Line (2005):
Vi følger Country legenden Johnny Cash igennem hans hårde liv fra en tid, hvor han mister sin bror, til hans kærlighed til June Carter, og hans afhængighed af piller og alkohol.
Stærk portræt af Johnny Cash, der dog kunne have været lidt længere.
Den nyskabende japanske instruktør, Masumura Yasuzo, der lærte en del i sine dage i Rom af Antonioni og Fellini, har i ”Giants and Toys” lavet en fuldkommen vanvittig komedie, der minder lidt om en klassisk screwball, og samtidig er en skarp kommentar til det hule moderne forretningssamfund. Den virker faktisk meget forud for sin tid i den måde, den skildrer et sarariman-forretningsmiljø, hvor der kæmpes kynisk og intrigant med livet som indsats for det store mål: At sælge karameller til den store, jakkesæt-iklædte anonyme masse. Der er energi og bid i Masumuras satire, og humoren er bestemt ikke sukkersød, selv om det handler om karameller.
Den unge mand Nishi (Kawaguchi Hiroshi) er lige blevet ansat i publicity afdelingen i slikfirmaet World, der er i hård konkurrence med to andre firmaer, Apollo og Giant (Kyojin), om at erobre karamelmarkedet. Der er intriger blandt de forskellige firmaer, og salgstallene tygges grundigt igennem i de forskellige lejre. De er skildret lidt som hærførerer og samuraier, der kæmper med karameller under hvert deres bannere. Da Giant lægger hårdt ud med at lave konkurrencer, hvor man kan vinde levende dyr, så udtænker Nishis ambitiøse chef, Goda (Takamatsu Hideo), en kampagne med det ydre rum som tema.
Da Goda ser en sød ung pige med slikmund fyldt med tænder, der blevet dårlige af karameller, den superenergiske lillepige-agtige Kyoko (Nozoe Hitomi), kommer der virkelig skred i kampagnen. Han udnytter den naive Kyoko fuldt ud ved at slæbe hende med til en pervers gammel fotograf, der tager en masse billeder af denne pige, der opfører som en forkælet fire-årig, der har fået alt for meget sukker, og hun bliver et hit hos de liderlige jakkesætteklædte gamle mænd. Utrolig hvor lidt der er sket i den japanske medieverden i løbet af de sidste 60 år. Goda sætter den unge Nishi til at passe hende, da Goda kan se, at hun har et godt øje til Nishi. Det er Nishi nu ikke meget for, da han er vild med en af sine konkurrenter i Apollo, hvilket også hurtigt lærer ham lidt om denne dog-eat-dog verden.
Filmens plot kører lidt på nogle klichéer, men Masumura driver dem derud, hvor det bliver selvironisk og til tider sarkastisk. For eksempel er der den kyniske forretningsmand Goda, der gør alt for sit arbejde. Han har giftet sig med chefens datter, og han arbejder sig selv til døde med søvnmangel, mavesår og piller. Til sidst, efter han har hostet blod op, holder han en brandtale om japanernes selvopofrelse, og han siger nærmest stolt, at Nishi vil ende som ham. Men instruktør Masumura gør os hurtigt opmærksom på, at det, de ødelægger sig selv og hinanden på med intriger og kynisme, er legetøj og karameller.
Filmen tager godt og grundigt fat med sort humor i den meningsløse og hule side af samtidens såvel som nutidens forretningsverdenen, hvor kynisme og tomme værdier dominerer over kærlighed og venskaber. Og samtidig er det enormt underholdende at se bagsiden af de absurde, farverige reklamekampagner.
Masumura er også god til den gode gammeldags screwball-komedie. For eksempel, da han viser mediehysteriet, da Kyoko bliver en teenagestjerne, og reporterne træder hinanden over tæerne for at tage billeder af hendes kæledyr: en haletudse. Nozoe Hitomi er i det hele tiden fantastisk som denne snotdumme teenager, der jubler, når hun får sin første kæmpeløn som model i en rumdragt, for nu skal hun købe en masse kager. Hun er både irriterende og charmerende, og når det kommer til stykket så er det ganske overbevisende, når det viser sig, at hun ikke blot er et let lille offer. For det er en kynisk og mørk verden, som Masumura gør vanvittigt underholdende at se på.
"Giants and Toys" er meget forud for sin tid, da der bestemt ikke er blevet færre mavesår hos forretningsfolkene verden over karamelreklamer eller andre absurditeter, som vi lever af i det moderne hyperforbrugersamfund. Djævlen er ikke iklædt Prada. Han er iklædt en rumdragt, og han vil sælge karameller.
En glimrende film om to psykopater der tilbringer en eftermiddag sammen. Man ved at man skal holde med den ene og derefter den anden men jeg er mere imponeret af de to hovedrolle skuespillere (ellen Page og Owen Wilson) og manuskriptets intentioner. Filmen efterlader en mere med et indtryk af godt håndværk end en egentlig emotionel respons - men da filmen ikke lefler for sympati for den ene eller den anden, er filmen måske også snarere en showcase for skuespillere og instruktør.
Page skal have ekstra kudos for at gøre en stærkt konstrueret karakter troværdig i stedet for fantastisk.
Har ligget syg i aftes og i dag, så er det jo godt man kan nyde en god film eller 2 på sofaen ...
The Constant Gardener
Justin Quayle, ansat ved den britiske høj-kommision i Nairobi, finder ud af, at hans aktivist-kone er blevet myrdet et afsides sted i Kenya. Endvidere tyder alt på, at hun blev myrdet af sin rejseledsager, og at mordet var af seksuel karakter. Justin sætter sig for at opklare mordet og eliminere utroskabs-rygterne - men sagen er langt mere kompliceret og omfattende, end han kunne have drømt om.
Jeg var meget spændt på at se om den også ville fange mig på den lille skærm, men det gjorde den til fulde. Billederne er fantastiske og skuespillet er fremragende. Historien er en intens thriller som kun Le Carré kan skrue dem sammen, så valget Fernando Meirelles til at sætte billeder på hans ord er det helt rigtige valg.
#31 filmz-jonasgr 17 år siden
Endnu en film fra Powell & Pressburger. Jeg er endnu engang imponeret.
En tysk ubåd bliver skudt ned i canadisk farvand og der er 6 overlevende besætningsmedlemmer fra den tyske hær.
Det er deres kamp for overlevelse og om ikke at blive genkendt af det canadiske folk, vi følger.
Filmen er fra 1941 og det at man kan lave en så forholdsvis objektiv film i dette år er helt utroligt. Der bliver da godt nok gjort lidt grin med nazisterne etc., men det er set fra de canadiske folks synspunkter. Og de har givetvis følt at nazisterne var nogle "fjolser". I øvrigt skal det nævnes at Pressburger er født i Tyskland, hvilket ikke gør det mindre interessant.
7.6/10
'Cause I'm evil"
#32 filmz-Narniabæver 17 år siden
En af de 101 Dalmatinerhvalpe bliver væk i London, og han møder sit store idol, der er hundehelten Tordenbrag, og han er kendt for at bekæmpe skurke i det vilde vesten på film.
Nu må Tordenbrag ud af sin rolle som Western helt, og prøve kræfter med Cruella De Ville.
Efter en tam fortsættelse af Junglebogen, osse fra 2003, bragte Disney en bedre fortsættelse på banen.
9 / 10
Walk the Line (2005):
Vi følger Country legenden Johnny Cash igennem hans hårde liv fra en tid, hvor han mister sin bror, til hans kærlighed til June Carter, og hans afhængighed af piller og alkohol.
Stærk portræt af Johnny Cash, der dog kunne have været lidt længere.
8 / 10
#33 mr gaijin 17 år siden
Den nyskabende japanske instruktør, Masumura Yasuzo, der lærte en del i sine dage i Rom af Antonioni og Fellini, har i ”Giants and Toys” lavet en fuldkommen vanvittig komedie, der minder lidt om en klassisk screwball, og samtidig er en skarp kommentar til det hule moderne forretningssamfund. Den virker faktisk meget forud for sin tid i den måde, den skildrer et sarariman-forretningsmiljø, hvor der kæmpes kynisk og intrigant med livet som indsats for det store mål: At sælge karameller til den store, jakkesæt-iklædte anonyme masse. Der er energi og bid i Masumuras satire, og humoren er bestemt ikke sukkersød, selv om det handler om karameller.
Den unge mand Nishi (Kawaguchi Hiroshi) er lige blevet ansat i publicity afdelingen i slikfirmaet World, der er i hård konkurrence med to andre firmaer, Apollo og Giant (Kyojin), om at erobre karamelmarkedet. Der er intriger blandt de forskellige firmaer, og salgstallene tygges grundigt igennem i de forskellige lejre. De er skildret lidt som hærførerer og samuraier, der kæmper med karameller under hvert deres bannere. Da Giant lægger hårdt ud med at lave konkurrencer, hvor man kan vinde levende dyr, så udtænker Nishis ambitiøse chef, Goda (Takamatsu Hideo), en kampagne med det ydre rum som tema.
Da Goda ser en sød ung pige med slikmund fyldt med tænder, der blevet dårlige af karameller, den superenergiske lillepige-agtige Kyoko (Nozoe Hitomi), kommer der virkelig skred i kampagnen. Han udnytter den naive Kyoko fuldt ud ved at slæbe hende med til en pervers gammel fotograf, der tager en masse billeder af denne pige, der opfører som en forkælet fire-årig, der har fået alt for meget sukker, og hun bliver et hit hos de liderlige jakkesætteklædte gamle mænd. Utrolig hvor lidt der er sket i den japanske medieverden i løbet af de sidste 60 år. Goda sætter den unge Nishi til at passe hende, da Goda kan se, at hun har et godt øje til Nishi. Det er Nishi nu ikke meget for, da han er vild med en af sine konkurrenter i Apollo, hvilket også hurtigt lærer ham lidt om denne dog-eat-dog verden.
Filmens plot kører lidt på nogle klichéer, men Masumura driver dem derud, hvor det bliver selvironisk og til tider sarkastisk. For eksempel er der den kyniske forretningsmand Goda, der gør alt for sit arbejde. Han har giftet sig med chefens datter, og han arbejder sig selv til døde med søvnmangel, mavesår og piller. Til sidst, efter han har hostet blod op, holder han en brandtale om japanernes selvopofrelse, og han siger nærmest stolt, at Nishi vil ende som ham. Men instruktør Masumura gør os hurtigt opmærksom på, at det, de ødelægger sig selv og hinanden på med intriger og kynisme, er legetøj og karameller.
Filmen tager godt og grundigt fat med sort humor i den meningsløse og hule side af samtidens såvel som nutidens forretningsverdenen, hvor kynisme og tomme værdier dominerer over kærlighed og venskaber. Og samtidig er det enormt underholdende at se bagsiden af de absurde, farverige reklamekampagner.
Masumura er også god til den gode gammeldags screwball-komedie. For eksempel, da han viser mediehysteriet, da Kyoko bliver en teenagestjerne, og reporterne træder hinanden over tæerne for at tage billeder af hendes kæledyr: en haletudse. Nozoe Hitomi er i det hele tiden fantastisk som denne snotdumme teenager, der jubler, når hun får sin første kæmpeløn som model i en rumdragt, for nu skal hun købe en masse kager. Hun er både irriterende og charmerende, og når det kommer til stykket så er det ganske overbevisende, når det viser sig, at hun ikke blot er et let lille offer. For det er en kynisk og mørk verden, som Masumura gør vanvittigt underholdende at se på.
"Giants and Toys" er meget forud for sin tid, da der bestemt ikke er blevet færre mavesår hos forretningsfolkene verden over karamelreklamer eller andre absurditeter, som vi lever af i det moderne hyperforbrugersamfund. Djævlen er ikke iklædt Prada. Han er iklædt en rumdragt, og han vil sælge karameller.
Min vurdering 9/10
IMDB 8,1/10
Axelmusic har Fantomas fine version til en fornuftig pris her.
Forresten er filmen i farver, hvilket er lidt af en sjældenhed blandt japanske film fra 50erne.
Fantoma har nogle billeder, musik og et lille klip her (scroll ned til "Giants and Toys" under Films-menuen).
#34 jessup 17 år siden
#35 mr gaijin 17 år siden
#36 jessup 17 år siden
En glimrende film om to psykopater der tilbringer en eftermiddag sammen. Man ved at man skal holde med den ene og derefter den anden men jeg er mere imponeret af de to hovedrolle skuespillere (ellen Page og Owen Wilson) og manuskriptets intentioner. Filmen efterlader en mere med et indtryk af godt håndværk end en egentlig emotionel respons - men da filmen ikke lefler for sympati for den ene eller den anden, er filmen måske også snarere en showcase for skuespillere og instruktør.
Page skal have ekstra kudos for at gøre en stærkt konstrueret karakter troværdig i stedet for fantastisk.
#37 lagoni 17 år siden
#38 jessup 17 år siden
#39 filmz-Crystalstar1200 17 år siden
The Constant Gardener
Justin Quayle, ansat ved den britiske høj-kommision i Nairobi, finder ud af, at hans aktivist-kone er blevet myrdet et afsides sted i Kenya. Endvidere tyder alt på, at hun blev myrdet af sin rejseledsager, og at mordet var af seksuel karakter. Justin sætter sig for at opklare mordet og eliminere utroskabs-rygterne - men sagen er langt mere kompliceret og omfattende, end han kunne have drømt om.
Jeg var meget spændt på at se om den også ville fange mig på den lille skærm, men det gjorde den til fulde. Billederne er fantastiske og skuespillet er fremragende. Historien er en intens thriller som kun Le Carré kan skrue dem sammen, så valget Fernando Meirelles til at sætte billeder på hans ord er det helt rigtige valg.
Film: 8/10
DVD: 7/10
Replay Value 8/10
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#40 filmz-Bruce 17 år siden