#180 - Tak for linket, det var da alligevel en fremragende præsentation af en dybere mening med filmen. Nu tror jeg har fat i det, not bad.. Not bad at all. Men jeg foretrækker nu alligevel når jeg med egen kraft kan finde en fornuftig fortolkning af historien, altså - uden at støtte mig op af diverse flash præsentationer :)
Men ja, jeg ser bestemt på filmen med andre øjne. Måske vil jeg se på den med andre øjne næste gang. Jeg bryder mig dog stadig ikke om de mange meget langsomme musikalske elementer i filmen :)
#177 Der vil jeg give dig ret. Og ja, i bund og grund er den ikke langt fra at være direkte bibelsk. Måske dukker en dag Ben-Hur-evangeliet op på en papyrus. Eller Heston-evangeliet med overskriften: "From my cold, dead hands!"
Mizoguchi Kenji er nok den mindst kendte af de tre store klassiske japanske instruktører, der blev hyldet internationalt specielt efter 2. Verdenskrig (De to andre er selvfølgelig Kurosawa og Ozu). "Ugetsu", "Bailiff Sansho" og "Life of Oharu" er desværre kun kendte af nogle få.
Den bedste af disse er "Life of Oharu", der handler om pigen Oharus skæbne fra hofdame til afdanket prostitueret. En klassisk tragedie om en kvindes fald. Om en verden der ikke kan tåle hverken skønhed eller kærlighed. Både scenografisk og dramatisk fungerer denne film bedre end de andre udflugter, jeg har taget i Mizoguchi-land.
Vi ser i åbningsscenerne Oharu (hvem andre end Mizoguchis elskede førsteskuespillerinde, Tanaka Kinuyo) som en gammel gadeprostitueret, der vandrer igennem gaderne omkring Kyoto i Edoperioden. Hun forsøger at skjule sin alder via pudder og tøj, men uden held. Efter de andre prostituerede omkring hende gør grin med en skaldet munk, ser vi Oharu vandre ind i et tempel med hundredevis af Buddhastatuer. Den ene minder om den mand, hun forelskede sig i. En forelskelse, der ledte til hendes første forfald.
Herfra springer filmen tilbage, og det meste af resten af filmen fortæller historien om dette forfald. På grund af den forbudte kærlighed til en mand under hendes stand, smides hun og hendes forældre ud af Kyoto-hoffet. Manden henrettes til Oharus store forfærdelse.
Scenen, hvor hun får nyheden at vide, er utrolig smuk. Den foregår med lange, lange shots i et stort setting, der ender i en bambusskov. Og de smukke scener i denne film stopper bestemt ikke her. Ofte er menneskene blot små dele af større landskaber eller bybilleder i Mizoguchis film. Jeg fortryder, at jeg ikke oplevede denne film første gang på et større lærred. Det er en af de film, der virkelig fortjener det.
Men tilbage til historien. Daimyo Matsudairas kone kan ikke føde ham en søn, så han sender bud til Kyoto efter en skønhed. Sendebuddet har fået ganske særlige instrukser på den ønskede piges mål og ideele udseende. Instrukser, der er detaljerede til en latterlig grad. Og i den scene, hvor sendebuddet ser byens piger an, skinner Mizoguchis sans for humor også igennem filmen. Det er samtidig en humor med bid i, da det først og fremmest er mænds vareliggørelse af kvinder, der latterliggøres her. Ikke blot som sexobjekter, men også som afkomsmaskiner. For det r præcis en sådan daimyoen har brug for, og Oharu , der stadig er i sine teenageår, passer målene perfekt. Men fruen tåler ikke den nye konkubine.
Og igennem resten af filmen bliver det tydeligt, at vi mennesker har svært ved at håndtere skønhed. Om det så er skønhed af udseende eller skønhed af hjerte. En meget trist, meget smuk, og ganske japansk fortælling. Med denne film begynder jeg for alvor at forstå, hvordan det kunne være, at mange af datidens franske filmfolk og kritikere foretrak Mizoguchi fremfor Ozu og Kurosawa.
Personligt foretrækker jeg Ozu, men jeg beundrer og respekterer alle tre. Og enhver, der interesserer sig for klassisk film, bør også interessere sig for Mizoguchi.
9/10
Hvis jeg fik den at opleve på andet end VHS, ville jeg nok overveje en højere karakter.
#183 - Har længe haft lyst til at købe denne, men har holdt mig tilbage, da Criterion har planer om at udgive flere Kenji-skiver i 2006. Har intil videre kun set "Ugetsu", men den vidner om mandens genialitet. Jeg er tændt...
Man har lov at håbe. Men jo, de lyder som åbenlyse foreslag. Rygtet skulle iøvrigt være sikkert nok, da det er Criterion selv, der har sendt planen i en nyhedsmail i slutningen af sidste år.
Ang Ben Hur, så hedder den jo "Ben Hur - A Tale of Christ". Så det er jo egentlig ikke noget, den ligger skjul på. Jeg har aldrig læst bogen; er der nogen, der ved om det stærke bibelske budskab kommer herfra?
Just think of your mind as a movie, you can pause, rewind or slow down any details you want.
Fantastisk film! Fuldstændig fjollet og elendigt lavet. Jeg ville ønske jeg havde set den film som teenager. Ninjaer mand! Jeg ville have elsket den endnu højere end jeg elsker den nu.
#181 ks 18 år siden
Men ja, jeg ser bestemt på filmen med andre øjne. Måske vil jeg se på den med andre øjne næste gang. Jeg bryder mig dog stadig ikke om de mange meget langsomme musikalske elementer i filmen :)
#182 mr gaijin 18 år siden
#183 mr gaijin 18 år siden
Mizoguchi Kenji er nok den mindst kendte af de tre store klassiske japanske instruktører, der blev hyldet internationalt specielt efter 2. Verdenskrig (De to andre er selvfølgelig Kurosawa og Ozu). "Ugetsu", "Bailiff Sansho" og "Life of Oharu" er desværre kun kendte af nogle få.
Den bedste af disse er "Life of Oharu", der handler om pigen Oharus skæbne fra hofdame til afdanket prostitueret. En klassisk tragedie om en kvindes fald. Om en verden der ikke kan tåle hverken skønhed eller kærlighed. Både scenografisk og dramatisk fungerer denne film bedre end de andre udflugter, jeg har taget i Mizoguchi-land.
Vi ser i åbningsscenerne Oharu (hvem andre end Mizoguchis elskede førsteskuespillerinde, Tanaka Kinuyo) som en gammel gadeprostitueret, der vandrer igennem gaderne omkring Kyoto i Edoperioden. Hun forsøger at skjule sin alder via pudder og tøj, men uden held. Efter de andre prostituerede omkring hende gør grin med en skaldet munk, ser vi Oharu vandre ind i et tempel med hundredevis af Buddhastatuer. Den ene minder om den mand, hun forelskede sig i. En forelskelse, der ledte til hendes første forfald.
Herfra springer filmen tilbage, og det meste af resten af filmen fortæller historien om dette forfald. På grund af den forbudte kærlighed til en mand under hendes stand, smides hun og hendes forældre ud af Kyoto-hoffet. Manden henrettes til Oharus store forfærdelse.
Scenen, hvor hun får nyheden at vide, er utrolig smuk. Den foregår med lange, lange shots i et stort setting, der ender i en bambusskov. Og de smukke scener i denne film stopper bestemt ikke her. Ofte er menneskene blot små dele af større landskaber eller bybilleder i Mizoguchis film. Jeg fortryder, at jeg ikke oplevede denne film første gang på et større lærred. Det er en af de film, der virkelig fortjener det.
Men tilbage til historien. Daimyo Matsudairas kone kan ikke føde ham en søn, så han sender bud til Kyoto efter en skønhed. Sendebuddet har fået ganske særlige instrukser på den ønskede piges mål og ideele udseende. Instrukser, der er detaljerede til en latterlig grad. Og i den scene, hvor sendebuddet ser byens piger an, skinner Mizoguchis sans for humor også igennem filmen. Det er samtidig en humor med bid i, da det først og fremmest er mænds vareliggørelse af kvinder, der latterliggøres her. Ikke blot som sexobjekter, men også som afkomsmaskiner. For det r præcis en sådan daimyoen har brug for, og Oharu , der stadig er i sine teenageår, passer målene perfekt. Men fruen tåler ikke den nye konkubine.
Og igennem resten af filmen bliver det tydeligt, at vi mennesker har svært ved at håndtere skønhed. Om det så er skønhed af udseende eller skønhed af hjerte. En meget trist, meget smuk, og ganske japansk fortælling. Med denne film begynder jeg for alvor at forstå, hvordan det kunne være, at mange af datidens franske filmfolk og kritikere foretrak Mizoguchi fremfor Ozu og Kurosawa.
Personligt foretrækker jeg Ozu, men jeg beundrer og respekterer alle tre. Og enhver, der interesserer sig for klassisk film, bør også interessere sig for Mizoguchi.
9/10
Hvis jeg fik den at opleve på andet end VHS, ville jeg nok overveje en højere karakter.
Her er en DVD-version på påsketilbud, som jeg fluks ville købe, hvis play.com sendte ud af EU.
#184 JannikAnd 18 år siden
#185 mr gaijin 18 år siden
#186 JannikAnd 18 år siden
#187 tiny 18 år siden
#188 PredatorX 18 år siden
Fantastisk film! Fuldstændig fjollet og elendigt lavet. Jeg ville ønske jeg havde set den film som teenager. Ninjaer mand! Jeg ville have elsket den endnu højere end jeg elsker den nu.
9/10
#189 DarkLight 18 år siden
#190 PredatorX 18 år siden
Sgu da rart vi kan blive enige om noget hva?