Det toneangivende franske filmmagasin Cahiers du cinéma har netop offentliggjort en liste over de bedste film- og tv-serier i 2014. Og her får vores egen Lars von Trier et skulderklap med på vejen.
Hans film ”Nymphomaniac” lander nemlig på en sjetteplads over årets bedste film ifølge de franske anmeldere ved magasinet.
Se også: TIME Magazine kårer årets 10 bedste og værste film
De største roser går dog til deres egne landsmænd. Førstepladsen går til Bruno Dumonts miniserie “L’il Quinquin”, der handler om en politiforskning ved den franske nordkyst. Andenpladsen løber en af fransk films helt store drenge med. Den går nemlig til Jean-Luc Godards “Adieu au language”, der tidligere på året blev vist ved filmfestivalen i Cannes.
Netop Godard har selv skrevet flere artikler for Cahiers du cinéma, der har eksisteret siden 1950’erne, hvor det spillede en afgørende rolle i udviklingen af auteur-teorien.
Listen indeholder kun én amerikansk film, Ira Sachs “Love is Strange”.
Du kan se hele listen på IndieWires hjemmeside
#1 HighFlyer15 9 år siden