Alle gode gange tre.
Ryan Reynolds har fundet sit tredje projekt sammen med sin “Free Guy”- og “The Adam Project”-instruktør Shawn Levy, og det kunne næsten ikke være bedre.
Læs også: “‘The Adam Project’- trailer teaser et tempofyldt tidsrejseeventyr med Ryan Reynolds i front”
Instruktøren er nemlig ifølge The Hollywood Reporter i forhandlinger med Marvel Studios om at instruere det tredje kapitel i Reynolds’ indtil videre fantastiske “Deadpool”-filmserie.
Reynolds har selv bekræftet nyheden gennem sin Twitter.
The third film in my Shawn Levy trilogy will be a tad more stabby. pic.twitter.com/ofBrFyaRsv
— Ryan Reynolds (@VancityReynolds) March 11, 2022
Både “Free Guy” og “The Adam Project” er succeser blandt kritikere, så forhåbentlig kan Levy og Reynolds fortsætte med at hive hæsblæsende underholdning ud af hatten.
Rhett Reese og Paul Wernick, der sad bag skrivemaskinen på de to første “Deadpool”-film, vender tilbage for at skrive den blodrøde anti-helts kommende eventyr.
“Deadpool 3” er den første film i franchisen til både at blive produceret og distribueret af Disney efter mediegigantens opkøb af det tidligere X-Men-hjem, 20th Century Fox. Heldigvis går det ikke udover filmens rating. Ifølge Marvel-overhovedet Kevin Feige kan vi nemlig forvente at se endnu en R-rated fortælling i franchisen.
Hvornår “Deadpool 3” får premiere, ved vi ikke endnu.
Opdateret: Et tweet fra Ryan Reynolds, der bekræfter Levys medvirken er blevet tilføjet.
#1 Squeszh 2 år siden