Solstice Studios tager stort sats med Russell Crowe-thriller – vil genåbne biograferne.
Den skulle have haft amerikansk biografpremiere til september, hvor det forventes, at alle verdens biografer fungerer mere eller mindre normalt igen.
Men nu dropper det nye Solstice Studios den sikre dato til fordel for en mere usikker en af slagsen på den 1. juli, hvor biografernes tilstand endnu er usikker.
Det er Russell Crowe-filmen “Unhinged”, der nu satser stort på, at biograferne i USA genåbner i løbet af juni, så publikum kan se “Unhinged”.
Fordelen ved juli-datoen er, at de fleste konkurrenter nu har udskudt premieren til senere i 2020 eller helt til næste år – derfor kan det store sats vise sig at give en stor gevinst.
Således åbner “Unhinged” hele to uger før Christopher Nolans “Tenet”, der er den næste egentlige storfilm til at få premiere.
Læs også ‘Los Angeles forlænger nedlukning med 3 måneder – kan være skidt nyt for “Tenet”‘.
“Unhinged” har endnu ingen premieredato i Danmark.
#1 BlackJesus 4 år siden