Det har længe været et stort ønske for “Frost”-fans: Giv Elsa en lesbisk kæreste. Den bøn har gjort indtryk på “Frozen”-folkene, der er ved at tø op over for idéen til den kommende sequel.

Det fortæller “Frost”-instruktør Jennifer Lee, der sammen med makkeren Chris Buck i 2019 vender tilbage til Arendal, hvor Elsa og Anna bor sammen med snemanden Olaf.

I originalen fra 2013 blev det aldrig eksplicit udtalt, at Elsa er til piger. Men intet tyder på, at hun er til mænd.

I stedet bliver hun bedt om at blive på værelset, fordi hun er anderledes – hun skal skjule, hvem hun i virkeligheden er.

Til slut springer hun som bekendt ud af værelset og synger hitsangen: ”Let It Go”, hvor hun viser sig, som hun er i en sang, der for øvrigt måske er plagiat.

Det store fan-ønske om en pige-kæreste til Elsa kan altså nu ende med en lesbisk kæreste til Elsa:

”Vi har haft masser af diskussioner om det, og vi er meget bevidste om disse ting,” siger Lee til The Huffington Post.

“Frost 2” får dansk premiere d. 19. december i 2019.



Vis kommentarer (91)
Gravatar

#91 Mejse 6 år siden

#90 jep det er lidt op af bakke, ligesom når man ikke kender forskel på fakta og teori

Skriv ny kommentar: