Ikke alle helte bærer kappe, men alle helte skal helst have en ‘origin story’. Nu har Bruce Waynes britiske butler, Alfred, også fået sin hel egen følsomme en af slagsen om tiden før Batman. Eller i hvert fald et bud på en trailer til historie om, hvordan Alfred blev til butleren Alfred.

Se også:”The Joker” vækker kritik hos DC-fans: Jokeren bør ikke få en ‘origin story'

Det er de sjove folk fra Funny or Die, der har flettet en fake trailer sammen til “Before Batman” med Michael Caine som Alfred klippet fra Christopher Nolans “Dark Knight”-triologi, der er flettet sammen sammen med klip fra Roman Polanskis “Oliver Twist” fra 2005.

Således har Alfred haft en ægte britisk Dickens-opvækst, hvor han på sit børnehjem lærte at adlyde, tjene og trække gardinerne fra. Alle færdigher han har taget med videre til Gotham som butler på Wayne Manor.

I videoen ser man skiftevis scener fra Alfreds barndom og scener fra Batman-filmene. De to dele kommenterer komisk og elegant på hinanden. Til lyden af følsomme violiner har Alfred nu fået den ‘origin story’, han nok altid har fortjent.

Det er, som Rotten Tomatoes skriver i videoen: Finally a DC movie worth seeing.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: