Produceren Lorenzo di Bonaventura kan afsløre, at Skip Woods (“Hitman”, “Swordfish”) skal stå for manuskriptet til den kommende liveaction-udgave af Hasbros Action Force franchise, “G.I. Joe.”
Fans af den populære legetøjs- og tegnefilmsserie skal dog forvente, at det kun bliver titlen, der vil have noget at gøre med den oprindelige “G.I. Joe”, eftersom projektets indhold bliver ændret i høj grad.
”Kender I Action Man? Action Man er på mange måder den internationale ækvivalent af G.I. Joe. Det er en anden figur, men grundliggende den samme idé, og hans navn er Alex Mann. Så vi skaber en buddy-film mellem Duke og Alex,” udtaler di Bonaventura.
Han kan desuden tilføje, at alle de kendte figurer stadig vil være med i filmen, og at den sværeste figur at overføre til filmmediet er Snake Eyes. Filmskaberne vil sandsynligvis i øvrigt inkludere Heavy Duty i stedet for Roadblock.
Di Bonaventuras største udfordring er, hvordan man overfører den fjendtlige Cobra Command til det store lærred: ”Hvis du så Cobra udført på samme måde, som det er udført i animationen og i tegneserien, vil jeg tro, at man ville grine.”
Afslutningsvis bekræfter han, at man gerne ser Mark Wahlberg i rollen som Duke.
#1 Lowkey 17 år siden
Så det bliver med andre ord en film hvor de bare har fået lov til at låne et brand name... igen.
#2 Confused101 17 år siden
#3 Patriarch 17 år siden
helt enig med #2
#4 Hive 17 år siden
#5 erikjust 17 år siden
Hollywood så hold jer sku da væk fra den slags film hvis i ikke kan finde ud af og lave dem ordtenligt!!!!!!!!!!
Er jeg virkelig den eneste her der synes at det her er meget indstillinger der er taget på forhånd.
Hollywood/Amerika i er så bange for at kineserne og japanerne skal overtage market, men lige som global opvarmning kan i ikke se at det har de allerede gjort.
De laver for det meste bedre film end i gør, og de kan noget som i åbenbart ikke kan finde ud af, OG HOLDE SIG TIL DEN SKIDE HISTORIE DER ER LAVET, LIGE MEGET HVOR LATTERLIG DEN SÅ END MÅTTE LYDE!!!!!!
#6 PredatorX 17 år siden
Ja, men ellers er det jo godt man har tegnefilmene på DVD:-) Bare de dog snart udgiver 2.del af anden sæson.
#7 filmz-hcvang 17 år siden
Det her kan ikke blive mere end en 72 minutters CGI tegnefilm, der udkommer direkte på DVD -- det lyder ikke som om de har de store ambitioner..
#8 MikkelHJ 17 år siden
Det ender med at blive et trekantsdrama mellem G.I. Joe, Action Man og Barbie. Filmen begynder således med, at Dr. X kidnapper Skipper. Ken forsøger at redde hende, men i sin iver efter at eftersætte misdæderen, opdager han ikke, at den diabolske Dr. X har placeret en bombe i Barbies pink Austin-Healey, hvilket gør, at stakkels Ken bliver spredt udover Barbies Dream House.
Barbie vil have hævn, så hun gennemlæser massevis af annoncer i Soldier of Fortune i håb om at finde en lejesoldat, der kan tage kampen op mod Dr. X og bringe hendes lillesøster uskadt tilbage. Barbie finder, hvad hun leder efter i G.I. Joe, der uden tøven accepterer opgaven. Barbie insisterer dog på at følge missionen på nærmeste hold. G.I. Joe accepterer modvilligt, men al modvilje glemmes, da de under deres efterforskning støder på Action Man, der er i gang med sin helt egen efterforskning af Dr. X. Snart er de to blevet til tre, og det varer ikke længe, før vores helte er på sporet af et komplot om at overtage verdensherredømmet, der involverer den amerikanske præsident såvel som G.I. Joes gamle ærkefjende Cobra Commander og gamle kendninge såsom Destro og Zartan.
Når alt dette er overstået, skal de stadig finde og befri Skipper, der bliver holdt som fange hos Dr. X. Det bliver dog sværere, end nogen af dem nogensinde havde troet. På grund af et pludseligt udviklet tilfælde af Stockholm syndromet, bliver de nødt til at kidnappe og omprogrammere hende, før Barbie endelig kan få sin elskede lillesøster hjem igen.
Hvis I synes, det er langt ude, så vent bare til fortsættelsen.
Sort skærm med hvid skrift: Ni måneder senere
Barbie ligger på en fødestue. Her finder vi også Action Man, der hjælper Barbie med vejrtrækningsøvelserne. Vi får at vide, at G.I. Joe er meldt M.I.A. under en rutine recon mission i et ikke nærmere defineret mellemøstligt land. Veerne bliver hastigt hyppigere. Action Man tænder videokameraet. Barbie presser og presser. Barbie føder en velskabt dreng, og Action Man får lov at klippe navlestrengen over.
Et par dage senere er de nybagte forældre på vej hjem i deres bil. De parkerer udenfor Barbies Dream House og når lige at træde indenfor og få frakken af, da Action Man kaldes ud på endnu en farlig mission. Dr. X er tilbage, og verdensfreden er endnu engang i fare. Action Man må straks afsted. Han tager første fly til Afghanistan, hvor Dr. X sidst er set ifærd med at sælge våben til terrorister. Da Action Man når frem til terroristernes hovedkvarter, lister han sig indenfor for at prøve at finde håndfaste beviser på forbindelsen mellem terroristerne og Dr. X. Han bliver opdaget og smidt i en celle med udsigt til at skulle henrettes ved solopgang, så snart videoudstyret er kommet op at køre. I cellen ved siden af, hører han en velkendt stemme. G.I. Joe er i live, men han er ligeledes blevet taget til fange. Han er stadig i live, fordi fristen for opfyldelsen af terroristernes krav endnu ikke er udløbet. I den mellemliggende tid har G.I. Joe arbejdet på en flugtplan, der nødvendigvis må fremskyndes, nu hvor der er kommet forstærkning i form af Action Man. I løbet af natten bliver planen sat i værk og de sønderrevne arme og ben flyver til højre og venstre. Intet fængsel er endnu bygget, der kan holde på både Action Man og G.I. Joe.
På vej hjem i efterretningstjenestens fly får Action Man og G.I. Joe endelig talt sammen om alt det, der er sket, mens G.I. Joe har været M.I.A. Da talen falder på Barbies graviditet, bliver Joe lidt stram i ansigtet. Han siger, at der er mulighed for, at han er far til barnet. I løbet af de otte uger, Action Man omprogrammerede Skipper, skete det en aften, at hverken Barbie eller G.I. Joe kunne holde deres drifter, der så længe havde været indestængt, tilbage. Action Man bliver om muligt endnu mere stram i ansigtet end Joe og ender med at stikke G.I. Joe en på skrinet. Joe, der ved, at øretæven var dybt fortjent, får talt Action Man til rette, og de bliver enige om at tale om det som voksne mennesker sammen med Barbie, når de kommer hjem.
Aldrig så snart de er blevet enige, går døren op til cockpittet, og Barbie kommer ud. De begynder at tale sammen og selv om Action Man er hvidglødende af raseri, tilgiver han Barbie. Han har aldrig kunnet være vred på hende i længere tid af gangen. Da G.I. Joe spørger om Skipper, opstår en pause fyldt med den slags pinlig tavshed, ingen bryder sig om. Efter hvad der føles som et kvarter, fortæller Barbie, at Skippers omprogrammering ikke holdt. Efter fire måneder var hun tilbage hos Dr. X. Det lykkedes dog at kidnappe hende tilbage, men det blev besluttet at vente med omprogrammeringen til Skippers graviditet var vel overstået. Barbie kan dog forsikre om, at både Skipper og Barbies baby, der endnu ikke har fået fastslået en biologisk far, er i gode hænder. Mens Barbie er væk, bliver de passet hos Kens forældre, der næsten er kommet sig helt oven på deres søns tragiske dødsfald.
Næste scene foregår på hospitalet, hvor Barbie personligt er ved at tage DNA-prøver fra Action Man, G.I. Joe og hende selv. Mens de alle spændt venter på, at prøverne skal komme tilbage fra laboratoriet, så de endelig kan få at vide, hvem der er far til barnet, går de op til fødestuen, hvor Skipper venter på at skulle føde. Pludselig går døren op, og Dr. X træder ind. Han fortæller, at udsigten til at skulle være far har ændret ham fuldstændig. Han er hoppet af og har overladt styringen af sin onde organisation til sin næstkommanderende, Hassan Ben Leid. Han ville være kommet noget før, men debriefingen hos Pentagon tog længere tid, end han havde regnet med.
Lige bagefter denne chokerende afsløring, ringer Barbies mobiltelefon. Det er fra laboratoriet. Prøven er kommet retur og resultatet er...
Lige her bliver skærmen sort og et stort To Be Continued... fylder skærmen.
Følg med i sidste afgørende del af trilogien, hvor det bliver afsløret at
Og følg med og se, hvad udfaldet bliver, når
Sidst, men ikke mindst så følg med, når
#9 PredatorX 17 år siden
.... og hvad fanden har du røget så?
#10 MikkelHJ 17 år siden
Det er nok fordi, de har amputeret mine arme.