Pedro Pascal – kendt fra “Game of Thrones”, “Narcos” og “Kingsman: The Golden Circle” – skal medvirke i en endnu hemmelig rolle i “Wonder Woman 2”.

Vi ved allerede, at Kristen Wiig er castet som skurken Cheetah til “Wonder Woman 2”.

Nu er Pedro Pascal så blevet tilføjet rollelisten til den ventede sequel, hvor Gal Gadot vender tilbage i rollen som Wonder Woman.

Pascal har faktisk tidligere medvirket i tv-filmen “Wonder Woman” fra 2011, der på ingen måde må forveksles med Patty Jenkins’ biograf-udgave også med titlen “Wonder Woman”.

Det vides endnu ikke, hvilken rolle der er tiltænkt Pascal – men der bliver tale om en nøglerolle, skriver Variety.

“Wonder Woman 2” får premiere d. 31. oktober i 2019.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: