“Wonder Woman”-instruktør Patty Jenkins har tidligere talt om, hvordan særligt kvinder har det svært i Hollywood. Derfor er det kun logisk, at næste udfordring for Diana Prince bliver en kvindelig skurk i “Wonder Woman 2”.

Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at DC Films har øje på komikeren Kristen Wiig som DC-skurken Cheetah.

Wiig har tidligere medvirket i mere komiske film som “Ghostbusters” og “Zoolander 2”, men tager altså nu sandsynligvis springet til superhelte-genren som Cheetah i “Wonder Woman 2”.

Den første “Wonder Woman” blev en massiv succes og er aktuelt historiens største origin story til en superhelt.

Samtidig kickstartede “Wonder Woman” det skrantende DCEU. “Man of Steel”-skuespilleren Henry Cavill har tidligere erkendt, at første rigtige skridt for DCEU var “Wonder Woman”, der altså fortsætter om små to år.

“Wonder Woman 2” får premiere d. 1. november i 2019.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: