DC-instruktør Patty Jenkins deler nu stor afsløring om kommende sequel til “Wonder Woman”.
Det var det store chok i “Wonder Woman”. Diana Prince mistede sin elskede Steve Trevor, spillet af Chris Pine.
Nu viser det sig bare, at Steve Trevor slet ikke er død. Det afslører Patty Jenkins selv i en update på Twitter.
Her deler hun et billede af Steve Trevor i første kig på “Wonder Woman 2”, der foregår i 1984 – 66 år efter handlingen i “Wonder Woman”.
Nu bliver det endnu mere mærkeligt. For på billedet er Chris Pine ikke blevet meget ældre, end han så ud i “Wonder Woman”.
Han er altså ikke ældet og i live. Hvordan?
Det vides endnu ikke. Det vides heller ikke, hvordan Diana i nutiden, hvorfra hun fortæller “Wonder Woman”-historien i et flashback, kan sørge over tabet af Steve Trevor, når han tilsyneladende er levende i 1984 – mange år før “Justice League”.
Vi ved dog, at Diana og Steve denne gang skal op imod skurken Cheetah, der spilles af Kristen Wiig.
Yderligere forklaring følger i “Wonder Woman 2” – som tilsyneladende har fået titlen “Wonder Woman 1984” – der får premiere d. 31. oktober i 2019.
Welcome to WONDER WOMAN 1984, Steve Trevor! #WW84 pic.twitter.com/BCLARdVuTu
— Patty Jenkins (@PattyJenks) June 13, 2018
#1 Johnny42 6 år siden