Da det kom frem i sidste uge, at Disney havde sat udviklingen af “Tron 3” i gang, var det endnu uvist, hvem fra “Tron: Legacy” der ville vende tilbage i filmen.

Se også: ”Tron 3″ rykker atter fremad – ny manuskriptforfatter hyret.

Det er nu kommet frem, at Garrett Hedlund vender tilbage i hovedrollen som Sam Flynn i “Tron 3”, da skuespilleren netop har skrevet under på det. Det er dog stadig uvist, om andre af de bærende roller såsom Jeff Bridges, Olivia Wilde og Bruce Boxleitner vender tilbage.

“Tron 3” skrives af Jesse Wigutow (“Eragon”), og selvom det endnu er uvist, hvad filmen vil omhandle, så rygtes det dog, at en af temaerne vil være liv og død i den digitale verden.

Joseph Kosinski vender desuden tilbage som instruktør på projektet, der endnu ikke har fået fastsat en udgivelsesdato.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 KasperBS 12 år siden

Synes det er en rigtig god nyhed. Synes han gjorde det godt i Tron: Legacy.

Døde Jeff Bridges ikke i 2eren? Ellers kunne det være godt at have ham med.

Håber de kører videre med det samme geniale soundtrack og laver nogle ekstra nye numre.
Gravatar

#2 daneimp 12 år siden

Enig med #1... Desuden er Olivia Wilde og Bruce Boxleitner et MUST!
Gravatar

#3 cunninglinguist 12 år siden

daneimp (2) skrev:
Enig med #1... Desuden er Olivia Wilde og Bruce Boxleitner et MUST!


Og Daft Punk
Gravatar

#4 Leo DiCaprio 12 år siden

cunninglinguist (3) skrev:
Og Daft Punk

Men ikke manus forfatter!
Gravatar

#5 The Vossen 12 år siden

Fedt. Jeg var en stor beundrer af "Tron: Legacy", fordi den var så flot, samt eminent instrueret af Joseph Kosinski. Jeg vil hellere end gerne gense, Garrett Hedlund i rollen som Sam Flynn igen, han gjorde det godt, og er en rigtig god og habil skuespiller, efter min mening.

Det eneste der umiddelbart går ind og spolerer det hele, er manuskript-forfatter valget. "Eragon" og her kan jeg vist nok snakke for de fleste var jo en helt igennem rædsom, og forfærdelig film. Jeg håber i det mindste at vedkommende har oppet sig med tiden, eller at en anden forfatter bliver fundet.
Gravatar

#6 Scapegoat 12 år siden

Nu har jeg forsøgt at lede lidt, og jeg kan intet finde, som kan bekræfte at Jesse Wigutow har noget med Eragon at gøre. Som kan jeg se at den blev skrevet af Peter Buchman og Christopher Paolini. http://filmz.dk/film/eragon (Paolini har skrevet en novelle som Buchman så har lavet screenplay over.)

-Og bortset fra det, men kunne Eragon historien ikke bare have en af de der historier der bare ikke egnede sig som film? Personligt syntes jeg filmen virkede meget roddet og hurtigt overstået, ligesom der var en del der ikke blev "forklaret", noget jeg kunne forestille mig blev i novellen.

Hvis de har valgt ham, må de have en tanke med det.
Gravatar

#7 qel-droma 12 år siden

#6 - Har også tidligere prøvet at finde noget der bekræftede denne påstand uden held. Vil måske også vove den påstand Eragon fejlede på en del andre punkter tillige med historien, så ja - det er måske hårdt nok at dømme en manusforfatter for helhedsindtrykket af filmen.

That being said så syntes jeg stadig ikke at de seneste nyheder virker lovende. Tron's tilstedeværelse i Legacy var alt for lille og med Kosinsky bag roret og fokus på Wilde og Hedlund vil dette formentlig også være tilfældet i den kommende 3'er (hvis han da overhoved er med i denne omgang). Håber i det mindste at det også betyder endnu et fedt lydspor fra Daft Punk...
Are you not entertained!?!
Gravatar

#8 Mr. Philosopher 12 år siden

Har ikke set Tron, Tron: Legacy eller Eragon, men det fordi jeg ikke kunne finde Tron nogen steder, men har fundet den i Netflix for et par dage siden så det er jo bare at se den.

Skriv ny kommentar: