Siden premieren på “The Dark Knight” har der været nærmest uendelige spekulationer omkring en eventuel tredje film fra Christopher Nolans side om den kappeklædte kriminalitetsbekæmper, Batman, spillet af Christian Bale. Nu ser det ud som om, at de første tegn på en ny film er ved at dukke op.

Gary Oldman, der i “Batman”-filmene spiller rollen som politikommissær Jim Gordon, kunne nemlig ved dette års Comic Con, afsløre lidt om hvordan, status tager sig ud på den nye film.

”Vi starter optagelser næste år,” udtaler Oldman. ”Dette betyder, at filmen ikke vil udkomme før om to år. Men I hørte ikke dette her fra mig!”

Det vides endnu ikke, hvilken skurk, som historien i den mulige tredje “Batman”-film, vil tage udgangspunkt i. Udover Gary Oldman forventes det, at Michael Caine og Morgan Freeman vil være tilbage – og selvfølgelig Christian Bale som Batmans alter ego Bruce Wayne.



Vis kommentarer (81)
Gravatar

#81 database 15 år siden

#80 Korrekt, men hvis du nu gerne vil diskutere Batman 3 og du mener, at folk er kommet på sidespor i denne tråd, ville det være oplagt, hvis du skrev i den anden tråd.

Skriv ny kommentar: