George Lucas’ planlagte live-action-tv-serie baseret på “Star Wars”-universet har været på tegnebrættet siden 2005, og i marts sidste år blev det annonceret, at Lucas nu var begyndt at lede efter skuespillere til projektet.
Siden har der dog ikke været meget nyt om projektet, og det viser sig nu, at dets fremtid er usikker, idet Lucas har problemer med at få serien finansieret – hvilket måske kan synes underligt, da Lucas selv har en pæn slat på kistebunden.
Se også: George Lucas donerer halvdelen af sin formue til velgørenhed.
Men Lucas fortæller: ”Live-action-tv-serien er sat på stand-by – vi har manuskripterne, men vi ved ikke, hvordan vi skal filme dem.”
”De er bogstavelig talt ‘Star Wars’, men vi bliver nødt til at prøve at lave dem til en tiendedel af omkostningerne. Og det er en kæmpe stor udfordring, meget større end vi havde regnet med,” slutter Lucas.
Tv-serien skulle have foregået mellem “Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn” og “Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen”.
Se også: Lucas er ved at finde skuespillere til “Star Wars”-tv-serien.
#81 BN 14 år siden
Nope. Og derfor er det ikke i sig selv en ond handling af Anakin Skywalker at hævne sin moder.
Men det interessante ved de tre prequels er, at de tager nogle moralske gråzoner med, såsom det med at hævne sig på HELE den gruppe, som fjenden tilhører. I Episode IV og VI drøftede ikke et øjeblik, om der kunne være kvinder eller børn ombord på Dødsstjernen, altså nogle liv, som man måske skulle overveje at skåne. Men i Episode II tages dette aspekt med som en eftertanke, da Anakin går amok midt i chokket, sorgen og vreden over moderens død.
Det er bl.a. den slags, der gør Anakin til en mere interessant og kompleks karakter end den langt mere renskurede og heroiske Luke.
Som du selv skriver, så er forsvaret af andre mennesker/væsener i Star Wars en moralsk gyldig grund til at dræbe en masse fjender (hundredvis, ja, endda tusindvis). Anakin tog nu heller ikke ud med det formål at dræbe nogen som helst - næh, han tog ud for at finde sin moder. Det andet var noget der opstod i den konkrete situation, altså da han fandt hende tortureret og hun døde i hans arme.
Og ja, Jedi-kodekset forbyder hævn. Men Jedi-kodekset har sin paradokser og selvmodsigelser, såsom når en Jedi-ridder bedyrer, at de ikke er soldater, men beskyttere af freden. ... Øh, ja! Hvordan beskytter den? Med våben og ved at deltage i klonkrigene! Hmm ... ;-)
I øvrigt er ENHVER krig fyldt med hævn, idet man hele tiden laver gengældelsesangreb og (om muligt) slår hårdt tilbage på fjenden.
Nope. Jeg påpeger bare, at der efter min mening ikke er nogen reel forskel.
Anakin gik ind på at forlade sin moder på ubestemt tid. Og hans moder sagde bare, at de nok ville ses engang igen. Der var ingen løfter om at de kom og befriede hende, for hun havde det godt. ... Hvis dette ændrede sig, ville Anakin kunne mærke det vha. Kraften. Og det var præcist sådan det kom til at gå; jævnfør handlingen i Episode II.
#82 filmz-Utyske 14 år siden
Læs #79 igen.
#83 BN 14 år siden
Det kan jeg ikke - der er nogen der har streget det hele over. ;-)
#84 filmz-Bruce 14 år siden
Jamen selvfølgelig er min begrundelse for at lægge den på en 199. plads, uden at jeg mener det, dårlig. Det var på tidspunktet, et cadeau for den historiske betydning af filmen, men jeg burde havde smidt Empire derpå i stedet.
V: 9/10
IV: 8/10
III: 7.5/10
VI: 6/10
II: 5/10
I: 3/10
#85 Tegningen 14 år siden
Det lyder som om Mr. use-to-be Lucas, bare ikke længere kan håndtere et projekt med et lille budget.
#86 Kviesgaard 14 år siden
Jeg havde nu svært ved at holde af ham. Fandt ham en anelse for flabet og uopdragen til min smag.
#87 Nukleon 14 år siden
Desværre er en del af de ældre, og meget fundamentale romaner blevet undergravet lidt af den nye trilogi, men oftest bliver problemerne retconnet væk hurtigt.
Jeg kan ikke rigtigt gøre nogle anbefalinger, men Thrawn Trilogien og Jedi Academy Trilogien (plus Darksaber og I, Jedi) er nok det mest fundamentale. Hold dig langt væk fra noget i "New Jedi Order", en lang og udtrukken saga der spænder over mere end 20 bøger, hvis jeg husker ret, og splitter helt universet ad.
#88 MOVIE1000 14 år siden
#89 Hr. Nielsen 14 år siden
#90 filmz-Utyske 14 år siden
Så jeg nøjes med de go'e gamle film, uden photoshop, naturligvis og så en tegneserie eller to fra tid til anden.