FilmenMed udgivelsen af “Stjernekrigen” i 1977 ændrede instruktør George Lucas hele den amerikanske filmindustri. Fortællingen om den unge bondeknægt Luke, der skal forsøge at redde hele universet, markerede et omfattende filmteknisk gennembrud men også en genoplivning af det dengang skrantende Hollywood. Perioden med smalle ungdomsfilm var ovre og blockbusterens æra indledt. “Star Wars” udviklede sig til et globalt fænomen, der selv den dag i dag nyder stor popularitet hos både unge og den lidt ældre generation, som voksede op med filmene. De to prequels “Den Usynlige Fjende” og “Klonernes Angreb” har været tilgængelige på DVD et godt stykke tid, men det har de tre klassiske film ikke. Indtil nu. Det der er blevet historiens mest efterspurgte DVD’er lander nemlig i disse dage over hele verden, og vi har naturligvis taget et grundigt kig på, hvad “Star Wars” boksen helt præcist indeholder.

“Stjernekrigen” er et fantastisk eventyr, der fungerer i kraft af den simple men eviggyldige historie, de underholdende karakterer og ikke mindst de imponerende special effects. Filmens omdrejningspunkt er Luke Skywalkers rejse ud i en ukendt verden, der ikke blot fører til et hæsblæsende opgør med det onde Imperie, men som også signalerer hans overgang fra barn til voksen. Handlingen er struktureret som et traditionelt eventyr, og repræsenterer i kombination med fundamentale religiøse ideer og B-films charme Lucas’ eget bud på en moderne myte i stil med Homers “Odysseen”. Det der imidlertid adskiller “Stjernekrigen” fra alle andre lignende fortællinger, er den helt unikke ramme, som er blevet bygget op omkring indholdet. Alle de eksotiske miljøer er proppet med små detaljer, der vækker universet til live, og i højere grad end andre film ansporer publikums fantasi til at vandre frit. Nogle af de mest interessante rumvæsner og lokationer ser vi kun meget flygtigt, og det bliver dermed op til os selv, at digte historien bag deres tilstedeværelse i filmen.

Den mystiske “Kraft” som Obi-Wan Kenobi fortæller Luke om, udgør filmens overnaturlige element og står i kontrast til de teknologisk meget avancerede omgivelser. Kraften er en form for allestedsværende guddommelighed, der tilgodekommer alle, også selvom at man ikke direkte tror på den, hvilket er tilfældet med en karakter som Han Solo. Den er så at sige farveløs, og derfor ikke forbeholdt hverken dem der kæmper for det gode i verden, eller dem der udelukkende er interesserede i at sprede død og ødelæggelse. Ansvaret ligger hos det enkelte individ, der før eller siden må tage stilling til, om denne evne til at kontrollere Kraften, skal tjene enten den lyse eller den mørke side. Det er spiritualitet uden kulturel eller geografisk tilknytning, og den fungerer i “Stjernekrigen” som et element, der vækker mystik og nysgerrighed i en verden, hvor man (meget lig vores egen) er i stand til at definere alt andet entydigt.

Karaktererne i “Stjernekrigen” er arketyper, hvilket afpejles i deres respektive funktioner i historien men også i skuespillet, påklædningen og dialogen. Bondeknægten Luke er helten og vores adgangsbillet til filmens fremmedartede univers, mens den kyniske Han Solo udgør hans modstykke, og står for de mere hårdtslående handlinger. Solos sarkasme fungerer som en herlig selvironisk stemme i fortællingen og forhindrer den i, at blive alt for selvhøjtidelig. Derudover har vi naturligvis prinsessen, den gamle kloge mand og den onde troldmand, som skal væltes af pinden før, at freden kan sikres i galaksen. Nogle har problemer med at acceptere filmens stiliserede skuespil, idet det virker stift og teatralsk i forhold til andre film i genren. Der er nok ingen tvivl om, at Lucas interesserer sig mere for de tekniske aspekter af filmproduktionen, end han gør for skuespillet, men måden som karaktererne opfører sig på, udgør ikke desto mindre et meget bevidst valg fra instruktørens side af.

Indenfor de seneste år er det blevet fuldstændigt umuligt at tale om Star Wars-serien, uden at komme ind på de opdateringer, som Lucas lavede først i 1997 og nu igen i 2004. Jeg må indrømme, at jeg efterhånden helt har mistet interessen for denne diskussion, og derfor blot vil slå to ting fast her: for det første, synes jeg det er yderst beklageligt, at Lucas ikke udgiver de oprindelige, uændrede versioner i samme digitalt restaurerede kvalitet, som disse nye specialudgaver. For det andet, kan ingen af de nye tilføjelser imidlertid ødelægge min glæde ved at se Star Wars-filmene, og føler man ikke suset, når man sætter sig og ser “Stjernekrigen” på DVD, tror jeg ikke på, at man har kunnet lide filmen til at starte med. Af nye ændringer kan nævnes en forbedret, digital Jabba model, diverse forbedrede mattepaintings, en marginal forbedring af scenen hvor Han skyder Greedo, forbedrede lyssværd og en ny animation af Lukes speeder, der kører ind i rumhavnen Mos Eisly.

Selvom “Stjernekrigen” ikke virker helt så velfortalt som efterfølgeren “Imperiet Slår Igen”, er den en formidabel science-fiction film, der ligger sig meget tæt op af traditionelle eventyr. Karaktererne er skarpt trukket op, som de bør være, og samspillet mellem hovedpersonerne fungerer fremragende, takket være specielt deres evindelige og morsomme mundhuggeri. Her godt 30 år efter premieren på den første film, spiller Star Wars-filmene stadig en meget stor rolle i specielt amerikansk kultur. Dette kom bl.a. til udtryk ved premieren på “Den Usynlige Fjende” i 1999, hvor erhvervsfolk pjækkede fra arbejde i så stort et omfang, at man frygtede et hul i landets økonomi.

Lucas’ intentioner med “Stjernekrigen” har været at skabe en langtidsholdbar og moderne form for mytologi, der også ville tale til kommende generationer, på linie med andre af de store fortællinger. Noget kunne tyde på, at dette er lykkedes, selvom ungdomspublikummet i dag er meget anderledes end ved premieren på den første film. For mit vedkomne har jeg aldrig haft meget imod de ændringer, som Lucas foretog i “Stjernekrigen” i 1997, men derimod måden han gjorde det på. Når først støvet fra de mange diskussioner om, hvor meget Lucas kan tillade sig at skrue på sine egne film har lagt sig, vil det stadig være Obi-Wan der ofrer sig for den gode sag, Han Solo der vælger venskabet frem for pengene og Luke som redder galaksen fra ondskab. Og det er vel det “Stjernekrigen” reelt handler om.

VideoKvaliteten af billedet på “Stjernekrigen” er fænomonal, og langt bedre end jeg havde forestillet mig var mulig. Filmen har været en tur igennem computeren hos restaureringseksperterne Lowry Digital Images, og skarpheden er helt i top. Man vil se detaljer i billederne, som man aldrig har lagt mærke til før. Rumvæsner der før har været gemt i baggrunden bag et slør af skidt og slitage, står nu frem i al deres pragt, mens kulisserne virker meget mere plastiske. Det der imidlertid for alvor udmærker denne DVD er farverne, der aldrig før har været så stærke og mættede, som det er tilfældet her. Jeg har altid opfattet “Stjernekrigen” som en lidt kedeligt udseende film i forhold til de to sequels, men det er så sandelig ikke tilfældet længere. Mange scener er undergået ny colortiming og tager sig ud på en helt ny måde, simpelthen fordi man ikke tidligere har haft mulighed for, at se alle de sarte nuancer i billedet. Det kan man nu.

Sort-værdien er ligeledes i top, og væk er de mælkehvide områder, der hidtil har været en fast bestanddel af “Stjernekrigen”. Filmen gør stor brug af skygger, og overførslen er relativ mørk, hvilket med garanti er tilsigtet. Transferet er dog ikke 100% fejlfrit og har at par mindre problemer, herunder en farverelateret inkonsistens i nogle af lyssværdene, laserskuddene og eksplosionerne. Sidstnævnte skifter mellem at være meget farverige til at være helt hvide, og det der i en indstilling er lysende grønne skud, er i den næste mere matte og igen næsten helt hvide. Det samme gælder Lukes lysværd, der skifter mellem at være hvidt, blåt og grønt. Tager man i betragtning, at flere af scenerne med lyssværd er blevet fikset op, er det mærkværdigt, at man ikke har været helt konsekvent.

I direkte sammenligning mellem Region 1 og Region 2 udgaven af “Stjernekrigen” er der nogle kvalitative forskelle i forbindelse med billedet og dem har vi belyst seperat HER. Bemærk, at der er taget højde for disse problemer i ovenstående vurdering.

AudioLyden er ligeledes blevet shinet op, og ser man igen bort fra enkelte svagheder, er det et meget gennemført mix, der ligesom billedkvaliteten er bedre, end man umiddelbart skulle tro muligt. Der er fuld knald på John Williams’ musik under åbningssekvensen, og det er en fryd at høre det oprindelige score gengivet ikke bare i krystalklar kvalitet men også i fuld 5.1 surround. Mange af de gamle (og nye) lydeffekter er blevet lagt ud i bagkanalerne, så man stort set konstant er omsluttet af enten elektronisk bippen eller susende blæst. Rumskibe og asteroider panorerer på kryds og tværs af stuen, og brugen af bas er mildest talt imponerende for en så gammel film. Stort set alle eksplosioner både mærkes og høres.

Det største problem ved lyden er den til tider noget “grove” dialog, der flere gange skifter ikke bare lydstyrke men også kvalitet. Igennem hele filmen virker det som om, at produktionslyd optaget direkte på settet bruges side om side med dubbet dialog, der kvalitativt lyder noget renere. Der er en tendens til, at talen bliver meget lys, hvilket bl.a. også skyldes måden man optog lyd på tilbage i 1970’erne. Derudover savner jeg muligheden for at se filmen med DTS lyd, hvilket blot ville have gjort lydkulissen endnu bredere og mere detaljeret.

EkstramaterialeSom eneste ekstrafeature på disc 1 finder vi et kommentarspor med instruktør George Lucas, skuespiller Carrie Fisher, lyddesigner Ben Burtt og special effects designer Dennis Muren. Sporet er ganske udmærket, og vi hører en masse interessante anekdoter fra optagelserne, og ikke mindst om de store problemer, som Lucas havde med at få færdiggjort filmen. Et par af informationerne går igen i dokumentaren på disc 4, og så virker det en smule frustrerende, at man har valgt stort set ikke at kommentere de ændringer, som er blevet foretaget i filmen siden 1997. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at høre historien bag de tilføjede lydeffekter og den nye, nye Jabba model. Derudover er centrale personer som Mark Hamill, Harrison Ford, Billy Williams og Ian McDiarmid slet ikke med på sporet, selvom deres deltagelse ville have været oplagt.

Med så mange involverede og så meget at sige om filmen, er det ligeledes skuffende, at der kun er et enkelt og ikke f.eks. tre seperate kommentarspor på DVD’en. Havde man lavet en DVD i stil med “Ringenes Herre”-filmene, ville man have haft plads til flere medvirkende, og vi ville have fået endnu flere interessante anekdoter at høre.