Ifølge MarketSaw skulle troværdige kilder tæt på Lucasfilm have løftet sløret for, at George Lucas overvejer at lave tre helt nye “Star Wars”-biograffilm i 3D. Lucas er i forvejen allerede i gang med forberedelserne til en tv-serie baseret på galaksen langt, lang væk.

Meget afhænger dog af James Camerons “Avatar”, der også vises i 3D, og om publikum vil tage imod den og gøre det lukrativt for Lucas at stable en hel ny sci-fi-trilogi på benene i 3D.

Samtidig forlyder det, at George Lucas ikke selv er interesseret i at instruere filmene, men vil overlade den tjans til instruktørvennerne Steven Spielberg og Francis Ford Coppola.

Lucasfilm skulle allerede uofficielt være i gang med forberedelserne til at omdanne de gamle “Star Wars”-film til 3D, men ifølge kilder inden for branchen vil Lucas vente til, at 3D-formatet når ud i nok biografer. Antallet nærmer sig i USA 3000, og det magiske nummer for Lucas er efter sigende 5000.

Læs også: George Lucas – Manden, man elsker at hade.



Vis kommentarer (121)
Gravatar

#11 Yoda 15 år siden

Det kræver en omgang caps lock: GENIALT!
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#12 Petrescu 15 år siden

yoda (11) skrev:
Det kræver en omgang caps lock: GENIALT!


Udover selve nyheden om de potentielle 3 nye film, så må jeg dedikere min caps lock til at Lucas ikke selv vil instruere: FAN-BOY-TASTIC!
Gravatar

#13 PredatorX 15 år siden

hr_sol (8) skrev:
mørke og koldhed


??? For mig er de nye film slet ikke mørke og kolde, men derimod ganske sterile.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#14 thomasegebaek 15 år siden

Jeg så alle de originale versioner of den rigtige trilogi for kort tid siden. Det var fantastisk. Gid serien var blevet der :(
Gravatar

#15 Highland Park 15 år siden

bruce (6) skrev:
#3 Især at han ikke selv vil instruere filmene. Det får troen på menneskeheden tilbage og ikke mindst konkluderer, at Gud eksisterer!

Siger manden der hader den nyeste Indy-film. ;)

Men det er da altid godt at høre, at Lucas umiddelbart ikke har tænkt sig at instruere dem.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#16 Andcasso 15 år siden

Ved ikke om jeg ville have lyst til at se det gamle hold vende tilbage i nye film. Ford er en halvgammel mand efterhånden, Hamill har lagt sig ud siden og Fisher.. Skal vi bare sige, at hun ikke kan passe sin metalbikini mere.

Other than that må han gerne lave flere film. Jeg selv elsker alle seks Star Wars film og tv-serien "The Clone Wars.

Det ville dog behage mig meget, hvis de kunne tage sig sammen til at udgive alle seks film på Blu-ray og meget gerne i en ny special edition. Der var for meget sjusk med den sidste. Lyssværd der var grimme eller havde den forkerte farve. Eller ting der nu hvor de var på DVD kom til at se virkelig grimme ud, og med fordel kunne være blevet skiftet ud. Ikke at man skal ændre for meget. Bare så det ikke er helt så slemt at gå fra "Revenge of the Sith" til "A New Hope".
Gravatar

#17 filmz-Martychris 15 år siden

Spørgsmålet ligger egentlig på om det ikke er på tide at lade den franchise være... Kan serien holde til 3 nye film og vil det ikke bare ødelægge det. Det lyder lidt som om Lucas, ikke vil finde sig i at der er nogen, som kommer med en bredre Rum-saga end ham. Tror nu at James Camaron Avatar bliver et hit og kan nok gøre det ti-gange bedre end ham. Men selvfølgelig er det godt set at Lucas ikke vil instruere, for det er sgu ikke hans gode side! Og slsp nu af med det 3D gakkeri. Det er jo helt vildt som de kaster sig rundt med det! Så fedt er det jo heller ikke, syntes jeg!
"You can call me Dennis!"
Gravatar

#18 HelmerJ 15 år siden

Men hvad med BD udgaverne og en samlet box på alle medier, i ekstra special edition.

Jeg ville ønske jeg ikke bare vente ryggen til og bøjede mig, hver gang han får en idé fra en galaxe lang lang væk.
The ships hung in the air in precisely the same manner that bricks don't -Douglas Adams
Gravatar

#19 gi-jones 15 år siden

Ideen er jo sådan set fin nok, især den del med at han ikke selv vil instruere dem, men jeg kan ikke se hvorfor 3D-teknologien på nogen måde kan være udslagsgivende for noget som helst.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#20 filmz-Utyske 15 år siden

Jeg foretrækker de originale biografudgaver på BD i ekstra pimpin' kvalitet og så en opgradering af lydsporet på Episode 1-3, da der sagtens kunne være mere guf i dem.

Og hvis han absolut skal give os de der photoshop-udgaver, kunne han i det mindste give os de gamle udgaver ved siden af, i en fornuftig kvalitet og ikke det venstrehåndsarbejde, der er udført på dvd-udgivelserne.

Men hey, hvis han ikke instruerer en ny trilogi selv, så er der jo en mulighed for at serien bliver mindre steril.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.

Skriv ny kommentar: