Columbia Pictures har givet grønt lys for, at en tredje film om Ghostbusters kan sættes i produktion. Studiet har hyret “The Office”-producerne Lee Eisenberg og Gene Stupnitsky til at skrive manuskriptet til filmen, der efter planen skal genforene det originale cast fra de to første film: Harold Ramis, Bill Murray, Dan Aykroyd og Ernie Hudson.
De fire originale Ghostbusters har allerede samlet leveret stemmer til det kommende “Ghostbusters”-videospil.
“Ghostbusters” var Columbia Pictures mest omsættende film, indtil den blev overgået af først “Men in Black” og derefter den første “Spider-Man”. Tidligere forsøg på at stable en tredje film om spøgelsesjægerne på benene er hidtil blevet skrinlagt, da det blev vurderet, at det ikke kunne betale sig, da de fire hovedpersoner alle ville kræve en vis procentdel af omsætningen.
Selvom der endnu ikke er nogen officielle udmeldinger om historien i den kommende film, har der tidligere været forlydender om, at de nu aldrende Ghostbusters i “Ghostbusters 3” vil overrække deres protonskydere til en ny generation af spøgelsesjægere, der skal hjælpe byen med dens plagende gengangeraktivitet.
#11 filmzkim 16 år siden
Så altid Ghostbuster tegnefilmene, da jeg var lille!! ;D
#12 BN 16 år siden
#13 elwood 16 år siden
Vigo gav mig marridt som lille knægt.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"