Superman kæmpede senest imod Batman i “Batman v Superman”. Næste modstander for Supermans bliver Ku Klux Klan. “Superman Vs The KKK” omhandler de virkelige mennesker, der i 1946 kæmpede for at lave et radiospil om Superman i kamp imod Ku Klux Klan.
Se også: Første trailer: Nu kommer forhistorien til Superman i “Krypton”
Filmatiseringen er baseret på Rick Bowers bog med den lange titel: “Superman Vs The KKK: The True Story of How the Iconic Superhero Battled the Men of Hate”, skriver Deadline.
Der er altså ikke tale om en egentlig superheltefilm, men derimod en fortælling om en mand, der går undercover hos Ku Klux Klan i samarbejde med den jødiske organisation “Anti-Defamation League” samt producenten af radioprogrammet om Superman.
Producenten Marc Rosen sammenligner den kommende filmatisering med “Mississippi Burning” og “The Departed”.