Orson Welles sagnomspundne og ufærdige sidste film “The Other Side of the Wind” får premiere til næste år i forbindelse med den legendariske instruktørs 100 års fødselsdag. Det skriver The New York Times.

Se også: Ny Orson Welles-film på vej.

“The Other Side” blev optaget mellem 1969 og 1976 og har John Huston i hovedrollen som en filminstruktør af den gamle skole, der kæmper som besat på at få færdiggjort sin sidste film midt i det gamle Hollywood-systems kollaps.

Orson Welles nåede aldrig selv at færdiggøre filmen inden sin død i 1980, men nu ser det altså ud til at hans sidste værk alligevel bliver en realitet.

Før Orson Welles’ død bad instruktøren sin kollega Peter Bogdanovich, der i øvrigt har en mindre rolle i filmen, om at færdiggøre “The Other Side”. Og efter flere års tovtrækkeri mellem Orson Welles datter Beatrice om rettighederne til filmen, er det langt om længe lykkedes Bogdanovich at få lov til at færdiggøre mesterens sidste værk.

Siden midten af 1970’erne har de mere end 1000 ruller filmoptagelser været gemt væk i et varehus i Paris, men nu bliver de altså langt om trukket frem i lyset igen.

“The Other Side of the Wind” vil blive udgivet den 6. maj næste år på 100 års dagen for Orson Welles fødsel. Ud over Peter Bogdanovich vil produceren Frank Marshall også hjælpe til med at klippe den endelige film sammen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: