Orson Welles døde i 1985, men måske vil han snart være aktuel med en aldrig tidligere set film, som har været gemt væk, siden den blev optaget i 1972.

Titlen på filmen er “The Other Side of the Wind”, og den omhandler de sidste timer i en kendt instruktørs liv. Instruktøren spilles af John Huston, og Welles beskrev figuren som en blanding af Ernest Hemingway, Huston og Welles selv.

Filmen er dog aldrig blevet færdigredigeret, og pga. uenigheder omkring rettighederne har den været gemt væk i snart fire årtier. Flere af rettighedsindehaverne – der bl.a. tæller enken efter Irans shah og en af Welles tidligere elskere – vil nu sælge deres andel i filmen, således at den endelig kan blive vist.

Hustons søn Danny, der selv er skuespiller, har beskrevet de gemte optagelser som ”fuldstændig fascinerende” og fortalt, at Welles havde overdraget en række udførlige redigeringsnotater til skuespilleren og instruktøren Peter Bogdanovich, som også medvirker i filmen.

Bogdanovich skulle således være involveret i udsendelsen af filmen, men det er endnu uvist, om han vil lave en færdigklippet version ud fra Welles’ notater, eller om optagelserne vil se dagens lys i uklippet form.

Læs også: Filmz Classics: Orson Welles – Den store mand.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Highland Park 13 år siden

Spændende! Såfremt det endeligt besluttes, at det vil være helligbrøde at færdiggøre filmen, kunne en dokumentar om dens tilblivelse med klip fra optagelserne etc., være et højst interessant kompromis.

I øvrigt er det lykkedes David Lynch at opstøve en masse fraklippede scener fra "Blue Velvet":
http://dugpa.com/2011/01/22/lynch-finds-blue-velve...
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#2 Kruse 13 år siden

Det lyder yderst interessant :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#3 Collateral 13 år siden

Klip den så vi kan få en fornemmelse af filmen som den ville have set ud.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#4 Hr. Nielsen 13 år siden

Hvorfor ikke gøre begge dele? Jeg ville personligt gerne se den som en 'færdig film', men da det ikke helt kan blive Welles' version, så jeg samtidig også gerne råoptagelserne.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#5 Collateral 13 år siden

#4: God ide. +1
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#6 Yossarian 13 år siden

"...og den omhandler de sidste timer i en kendt instruktørs liv..."
Hvis filmen foregår i et flashback, som starter med at instruktørens siger nogle kryptiske sidste ord, som man så til sidst finder ud af rent faktisk var et barndomsminde bliver jeg utrolig skuffet.
Gravatar

#7 The narrator 13 år siden

test
Gravatar

#8 Stilund 13 år siden

nøej hvor fedt....

Skriv ny kommentar: