“Godzilla vs. Kong” skulle have haft premiere til marts – nu bliver den udskudt.
Med et budget på 200 millioner dollars blev “Godzilla: King of the Monsters” lidt af et flop med et billetsalg på 385 millioner dollars.
Det resultat var tæt på en milliard kroner dårligere end “Godzilla” fra 2014, der solgte billetter for 524 millioner dollars.
Efter “Kong: Skull Island” skulle “King of the Monsters” ellers være det store startskud til “Godzilla vs. Kong”, som skulle have haft premiere til marts. Nu bliver den udskudt.
Således er der nu først premiere på “Godzilla vs. Kong” den 20. november i 2020, skriver Variety.
Warner Bros.-chef Toby Emmerich har tidligere indikeret, at man overvejede at udskyde fortsættelsen, så man kan nå at forbedre den før premieren.
Navne som Alexander Skarsgard, Millie Bobby Brown, Rebecca Hall og Brian Tyree Henry er på rollelisten til “Godzilla vs. Kong”.
Læs også ‘Anmeldelsen af “Godzilla 2: King of the Monsters”‘.
#1 Warbeard 5 år siden
Når det er sagt havde de selvfølgelig håbet på mere, men mange havde nok set sig sur på forgængeren og det påvirkede efterfølgeren. Personligt synes jeg den var langt mere underholdende end 1'eren.
#2 HighFlyer15 5 år siden
Godzilla er kendt for sine kampscener og hvor lange de er. Når man ser den nye film går der ikke særlig lang tid mellem at man ser monstre før der lige skal smides nogle ligegyldige mennesker ind og deres kedelige plot.
We.. Don't.. Care..