Den kinesiske skuespillerinde Gong Li har fået en rolle i Michael Manns filmatisering af 80’er serien “Miami Vice” hos Universal Studios.
I filmen spiller hun en kriminel karakter med kinesiske og cubanske rødder, og rollen kræver, at hun både taler engelsk og spansk. Filmen har allerede Colin Farrell og Jamie Foxx i hovedrollerne.
Efter “Miami Vice” skal hun medvirke i gyserdramaet “Behind the Mask”, den kommende prequel til filmserien om Hannibal Lecter, der i øjeblikket skrives af forfatteren Thomas Harris. Gong har fået rollen som den japanske Lady Murasaki.
Filmen udforsker, hvordan den unge Lecter udvikler sin smag for kultur såvel som for menneskekød. Man følger den unge Hannibal, der flygter fra et børnehjem og stikker af til Paris, hvor han søger tilflugt hos sin onkel. Onklens kone, Lady Murasaki, bliver den unge psykopats mentor, der belærer ham om kulturel forfinelse.
“Behind the Mask” (også kendt som “The Lecter Variation”) påbegynder optagelser i Prag til september. Gong kan desuden snart ses i både “Eros” og “Memoirs of a Geisha”.
#1 chuck 19 år siden
#2 nakalay 19 år siden
#3 filmz-Kadann 19 år siden
#4 Martindan 19 år siden
#5 ks 19 år siden
#6 mr gaijin 19 år siden
#7 chandler75 19 år siden
#8 Martindan 19 år siden
#9 davenport 19 år siden
Jeg har bestemt ikke til hensigt at træde nogen over tæerne, men de ligner meget hinanden. (Nu trådte jeg sku nok nogen over tæerne alligevel, sorry)
#10 jessup 19 år siden
Gong Li blev tilbudt rollen som Ling i Kinamand men havde ikke "tid" - ikke en dårlig disposition - hende ville jeg kunne kende til hver en tid.