Han er én af MCU-stjernerne hos Marvel Studios. Alligevel har frontmand for “Guardians of the Galaxy”, Chris Pratt i rollen som Star-Lord, et par gode råd til konkurrenterne hos DC Films.

Se også: The Winter Soldier er én af 67 karakterer i “Avengers: Infinity War”

For det er ingen hemmelighed, at DC Films’ DCEU ikke kører så problemfrit, som det er tilfældet hos Chris Pratts venner hos Marvel. Star-Lord ved hvorfor:

”En af fejlene er måske, at de introducerede for mange karakterer i ‘Suicide Squad’. De brugte 10 minutter på at fortælle os, hvorfor vi skulle holde af de her karakterer,” siger Pratt til io9.

Og selv om det også vælter med karakterer i “GOTG”-filmene samt hos kollegerne i “Avengers”, så mener Chris Pratt, at MCU håndterer dem bedre end DCEU:

”De begyndte ikke med ‘The Avengers’. De lavede ‘Iron Man’. Og de testede den for at sikre sig, at det virkede… De lavede ‘Captain America’, og de lavede ‘Thor’. Og de skabte en tørst efter disse karakterer, og det var der, de satte dem sammen i ‘The Avengers’.”

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: