Grant Curtis, som er producer på “Spider-Man 3”, kan i et interview med filmsiden Coming Soon fortælle lidt mere om den ventede tredje film om den heltemodige netsvinger.

Curtis beretter bl.a., at han tit bliver spurgt til rygtet om hvorvidt der er fire skurke med i den kommende film, og kan afsløre, at det egentlig drejer sig om Sandman, New Goblin og Venom. Spider-Mans nye sorte kostumer bliver dog nogle gange refereret til som den fjerde skurk, selv om det faktisk mere er netsvingerens indre kamp mod sin egen mørke side, fortæller produceren.

Han kan desuden berette, at de ikke bare har proppet hele tre skurke med i filmen blot for skurkenes skyld, men at hver af dem har en forbindelse til Peter Parkers historie, som er handlingens drejepunkt. Man ser Harrys voksende vrede mod Peter på grund af faderens død, og man finder ud af, at Sandman var den sande morder bag Onkel Bens død. Man får desuden også forklaret Venoms forbindelse til Parker.

“Spider-Man 3” kan opleves i de danske biografer fra 4. maj.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 Patriarch 17 år siden

#10

Vildt nok... det bliver nævnt mindst et par gange.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#12 filmz-kaotmus 17 år siden

Måske har jeg bare ikke set den nyeste trailer :-)
Gravatar

#13 filmz-Miles 17 år siden

Det lyder SÅ spændende. Kan slet ikke vente til den film kommer, tror virkelig den bliver god. Men Venom, får han en stor eller en lille rolle i filmen ?
I say what ever i feel like i wanna say .

/Napoleon Dynamite

Skriv ny kommentar: