Til trods for at Filmz i går kunne fortælle, at Legendary Pictures har standset produktionen af “Pacific Rim 2″ og sandsynligvis ikke vil genstarte den igen, så fortsætter instruktør Guillermo del Toro ufortrødent med at arbejde videre på den.
Se også: ”Pacific Rim 2” bliver måske aldrig til virkelighed
Guillermo del Toro er således stadig i fuld gang med at skrive manuskript og udregne et budget til “Pacific Rim 2”, der altså er sat på pause:
”Vi afleverer stadig et manuskript og et budget om tre uger. Så vidt jeg ved, så er den ikke aflyst. Vi arbejder stadig på den,” siger del Toro til Entertainment Weekly, men anerkender dog også, at det nok ikke bliver den næste film, han laver.
Men stod det til del Toro selv, så ville vi ikke skulle vente i det uvisse:
”Jeg kan fortælle jer dette: Hvis jeg var milliardær, så ville jeg uden tvivl lave ‘Hellboy 3’, ‘Pacific Rim 2’ og ‘At the Mountains of Madness’,” slutter del Toro.
#1 Daywalker 9 år siden
#2 Troels-K 9 år siden
Og Pacific Rim gjorde bare det rent visuelt sindsygt godt i forhold til andre monster film! Jeg lagde mærke til hvor lidt kameraet hopper rundt, som normalt bruges til at skjule dårlig / billig CGI.
#3 Gridlock 9 år siden
Nå så du vil gerne se Pacific Rim? Nå men det bare surt kurt du må vente en 3 4 måneder fra den udkommer i Amerika til den udkommer i Danmark.
Ja på det tidspunkt er den sikkert udkommet på blueray i Amerika, men det kan vi ikke ta os af.
Ja...gæt hvilke film der lige har mistet en stor del af dens potentielle publikum.
#4 Jack Slater 9 år siden