Filmselskabet The Asylum har tidligere udgivet nogle mildest talt mærkværdige film – deriblandt monsterfilmene “Mega Shark vs. Crocosaurus” og “Mega Shark vs. Giant Octopus”. Nu har de netop udgivet traileren til deres seneste skrupskøre opus med den noget forunderlige titel “Sharknado”.

Se traileren her.

I “Sharknado” bliver en lille by ramt af en skypumpe, som ikke blot smadrer lokalsamfundets infrastruktur, men som også slynger alskens enorme hajer mod beboerne, som tornadoen har suget op fra havet(!). Den heroiske Fin, som spilles af ingen ringere end Ian Ziering (Steve i “Beverly Hills 90210”), vælger at tage kampen op mod de skarptandede fisk – bl.a. med en motorsav.

“Sharknado” er faktisk allerede blevet vist på den amerikanske tv-kanal SyFy, og tv-premieren fik Twitter til at gløde med “Sharknado”-kommentarer. Manuskriptforfatteren Damon Lindelof (“World War Z”, “Prometheus”) hævdede, at han ville skrive fortsættelsen, mens “Star Trek: The Next Generation”-skuespilleren Wil Wheaton skrev: ”I fjolser! I fjollede fjolser! Vi skulle have taget den globale opvarmning alvorligt, og nu er der en SHARKNADO!”

Hvorvidt “Sharknado” en skønne dag bliver udgivet herhjemme på dvd eller Blu-ray eller vist på dansk tv, vides endnu ikke. Vi krydser naturligvis samtlige finner.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (33)
Gravatar

#1 MOVIE1000 11 år siden

Sikke noget lort .......
At den ikke vises i 3D
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#2 HonoDelLoce 11 år siden

HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA !!!

Det ser s'gu da mega genialt ud det der ! :D
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#3 jukka 11 år siden

nejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnej.....
"Say Hello to My Little Friend" - Scarface
Gravatar

#4 Lehrmann 11 år siden

Behager mig at vide, at den dygtige Steve Sanders ikke har kastet sin karriere væ til fordel for det dersens bøffe-strip bedre kendt som Chippendales.
Gravatar

#5 Kaversmed 11 år siden

Aldrig har jeg set noget så absurd.
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#6 HelmerJ 11 år siden

Det skal jeg helt sikker se
The ships hung in the air in precisely the same manner that bricks don't -Douglas Adams
Gravatar

#7 Giraffen 11 år siden

jajajajajajajajajajajajajajajajajajajaja

Hvor er det bizart at se Steve fra Beverly Hills i det her.
Gravatar

#8 Lard Hanson 11 år siden

"We're gonna need a bigger chopper" hahah!
Gravatar

#9 Laziter 11 år siden

LOL
Den film vil min datter på 10 elske at se, hun har et eller andet for mærkelige haj-film.
Hun fik mig endda til at se Sandsharks med hende, så bliver film altså ikke ret meget mere underlige :D
I don't believe it! Two barrels, and he's going down again!
Gravatar

#10 frankdrebin 11 år siden

Never go full retard!

Skriv ny kommentar: