Mod det uendelige univers!

Verdenshistorien rummer ikke ét eneste mediefænomen, der har affødt mere merchandise eller flere timers underholdning end Star Trek-franchisen. Utallige spil, hundredvis af bøger og tegneserier, elleve spillefilm og seks tv-serier, som tilsammen har disket op med over 700 separate afsnit. Det ville tage godt 23 døgn at se samtlige tv-episoder og film, hvis man så dem i træk. Uden søvn. Jøsses!

Det er et mirakel, at Star Trek har vokset sig så stor og stærk, for det er en franchise, som ofte er blevet lagt i graven – først i 1968, da den oprindelige Star Trek-serie blev sakset af sponsorerne, der var utilfredse med seriens seertal og produktionsomkostninger. 116.000 protestbreve og en kæmpe demonstration fik fremskaffet en 3. sæson, men serien blev droppet for stedse året efter. I 1970’erne gik planerne om en ny Star Trek-serie i vasken, og da den første Star Trek-spillefilm endte med at blive et uhyre dyrt foretagende for filmselskabet Paramount, blev planerne om en toer i første omgang skrinlagt. Men gang på gang har Star Trek fået en veldoseret adrenalinindsprøjtning, som har sikret franchisens overlevelse, og den vigtigste indsprøjtning blev injiceret den 28. september 1987, da det første afsnit af “Star Trek: The Next Generation” blev transmitteret på amerikansk tv.

Det er lidt svært at forestille sig den dag i dag, hvor Star Trek er en kolossal kulturskat, men i 1987 blev nyheden om en ny Star Trek-serie modtaget med både undren og foragt. Dengang eksisterede der “blot” den oprindelige tv-serie, en kortlivet tegnefilmsserie og fire film – alle med de samme ikoniske karakterer i centrum: Den galante kaptajn James T. Kirk, den sofistikerede, spidsørede Spock, den følelsesladede doktor Leonard McCoy og så videre… Hvordan kunne man dog forestille sig, at en ny serie ville fungere, som foregik 80 år efter den oprindelige serie og ikke havde en eneste af de gamle, kendte karakterer med ombord?

Det tog et par år, men i sidste ende trådte “Star Trek: The Next Generation (også blot kaldt “TNG” blandt fans) ikke blot ud af sin forgængers omfattende skygge, den vandt stor anerkendelse og 18 Emmy-statuetter, tiltrak horder af nye fans og slog rekorder på stribe. Seriens sidste afsnit er stadig blandt de mest sete tv-begivenheder i amerikansk historie. Men grunden til, at TNG’s succes formentlig var den største begivenhed i Star Treks snart 50-årige historie, var, at den netop slog fast, at Gene Roddenberrys utopiske fremtidsunivers ikke blot var forbeholdt Kirk og Co. Mulighederne var bogstaveligt talt uendelige, og som en direkte konsekvens af seriens enorme succes så tre andre spin-offs dagens lys. Fra 1987 til 2005 bød hver uge på et nyt (indimellem to nye!) Star Trek-afsnit.

Men selv ikke en Star Trek-glad anmelder som mig kan ignorere, at den første sæson af TNG ikke just er ældet som en kostbar rødvin. Det er først og fremmest tydeligt, at seriens bagmænd stadig famlede lidt efter karakterernes personligheder, og at skuespillerne samtidigt heller ikke var sikre på, hvordan deres fiktive alter egoer skulle spilles. Den ellers så karismatiske og inspirerende kaptajn Picard lægger nærmest ud med at være irritabel og arrig, den følelsesløse androide Data smiler og surmuler jævnligt, og rumskibet Enterprise får tilsyneladende en ny maskinmester hver uge. Piloten, “Encounter at Farpoint”, introducerer egentlig både persongalleriet og deres omgivelser ganske godt, men den er cheesy, rodet og kraftigt præget af svingende skuespil.

Og det bliver værre endnu. “Code of Honor” er en af seriens største bommerter – rumskibets sikkerhedsofficer, Tasha Yar (spillet af Denise Crosby – ensemblets klart værste aktrice) skal kæmpe en kamp til døden på en planet befolket af stereotype muskelbundter. Men “Haven” er endnu ringere. Et arrangeret ægteskab mellem rumskibets vejleder, Deanna Troi, og en ung fyr (spillet af en tydeligvis træt Robert Knepper) ender som en ulidelig opvisning i overgearet skuespil. Det er også svært at holde den utilsigtede latter tilbage under afsnittet “Justice”, hvor Picard og Co. besøger en fredfyldt planet, hvor alle jokker rundt i undertøj og elsker konstant.

Langt de fleste episoder er dog hverken rærlige eller fantastiske – såsom “Hide and Q” (hvor den enigmatiske Q, en af seriens mest mindeværdige skurke, terroriserer besætningen) og “Datalore” (hvor Datas ondskabsfulde tvillingebror, Lore, introduceres). Men her er også et par perler. “Where No One Has Gone Before” er sæsonens højdepunkt – en visuelt overdådig herlighed, hvori et uheld slynger Enterprise flere millioner lysår væk fra Mælkevejen. Den klingonske sikkerhedsofficer Worf kastes ud i et spændende, moralsk dilemma i det gribende afsnit “Heart of Glory”, da hans artsfæller pludseligt dukker op, og de udspekulerede romulanere (som også agerede skurke i J.J. Abrams’ “Star Trek”-film) vender tilbage med manér i sæsonafslutningen “The Neutral Zone”. Summa summarum: Seriens 1. sæson er meget ujævn, men TNG blev heldigvis bedre med årene. Langt bedre.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 1.33:1. Jeg tillader mig lige at gentage det, jeg i sin tid skrev om den Blu-ray, Paramount udgav for få måneder siden, der indeholdt fire udvalgte afsnit af serien i HD: Ganske vist scorer billedkvaliteten ikke topkarakter, men det ændrer ikke på, at udgivelsens visuelle præsentation er en regulær åbenbaring. Lad os først få de få minusser ryddet af vejen: Til tider dukker lidt snavs op – generelt i form af mikroskopiske pletter, som aldrig er tilnærmelsesvis distraherende. Derudover har gryn det med at ligne digital støj (dog heldigvis relativt sjældent), og digital støjereduktionsfiltre er øjensynligt blevet brugt her og der (primært i sæsonens tidligste episoder), hvorfor detaljerigdommen indimellem daler en kende.

Og så til de ufatteligt mange plusser: De oprindelige negativer er blevet fornemt restaureret, og der er næsten ingen utilsigtet støj eller snavs. Billedet er oftest knivskarpt, og detaljerigdommen er fuldkommen forbløffende. Fans vil formentlig føle sig fristede til at pause afsnittene flere gange undervejs for at studere de utallige detaljer, der tidligere har været uklare på VHS og dvd – lige fra de mikroskopiske mønstre på Worfs bælte til teksterne på rumskibets små paneler, som fotograferne formentlig aldrig havde troet, at seerne nogensinde ville kunne læse. Kontrasten er i en liga for sig (bare tjek, da Picard træder ud af skyggerne i pilotens allerførste scene), og farverne, der ofte fremstod drænede og matte på dvd, er generelt naturtro og særdeles appetitlige. Nu er uniformerne røde, som de bør være, og ikke bordeaux eller pink, som de ofte var på dvd.

Jeg var lidt bekymret for, om den høje opløsning ville afsløre mangler i makeuppen, rekvisitterne og kulisserne, som tidligere havde været utydelige, men tværtimod opnår afsnittene kun et mere spillefilmsagtigt look. Hverken Datas kridhvide makeup eller Worfs spidse klingon-pande virker mindre troværdig i 1080p. Desuden forekommer hverken glorier eller udtværing. De fleste effekter er blevet fornemt rekonstrueret ved brug af de oprindelige modelskud, mens de få nyindsatte computereffekter (såsom phaserskud) fungerer fortrinligt. Èt enkelt reaktionsskud af Riker i “We’ll Always Have Paris” er opskaleret fra SD til HD, og det ser ikke godt ud – men der er altså tale om et klip på sølle to sekunder. “Star Trek: The Next Generation” ser ærlig talt bedre ud i HD end mange splinternye tv-serier og spillefilm.

Audio

Udgivelsens DTS-HD Master Audio 7.1-lydspor tilkæmper sig måske ikke nær så megen opmærksomhed som HD-billedsiderne, idet kvalitetsforskellen i forhold til dvd-udgivelserne ikke er lige så prominent på lydfronten. Men der er dog ingen tvivl om, at afsnittene også lyder markant bedre end nogensinde før. Samtlige lydeffekter og musikalske toner kommer klokkeklart igennem, og ligesom på billedfronten bemærker man talløse detaljer, man aldrig før har bidt mærke i. Panoreringerne føles mere naturtro end nogensinde, og når rumskibene farer forbi kameraet, rumler subwooferen til den helt store guldmedalje.

Serien har efterhånden en hel del år på bagen, så naturligvis har lydsiden ikke altid en solid bund, og selvom replikkerne gudskelov altid er til at forstå, så lyder de ofte noget spidse. I afsnittet “Haven” er dialogens rumklang en anelse besynderlig de sidste 20 minutter, men det er gudskelov også sæsonens værste episode. Den Blu-ray, Paramount udgav tidligere i år, indeholdt et par nyere afsnit af serien, som bød på mere aktivitet i baghøjtalerne, og indimellem havde det været rart med et mere livligt lydbillede. Hvorom alting er: Serien har altså aldrig lydt bedre, og når Jerry Goldsmiths storslåede tema brager løs i samtlige kanaler under titelsekvensen, er det svært at begribe, at afsnittene blev produceret for et kvart århundrede siden. De oprindelige stereolydspor medfølger også.

Det viser sig dog, at nogle af lydsporene er blevet fejlkodet, således at dialogen ikke blot kommer ud af centerhøjtaleren, men også venstre- og højrefronthøjtaler. Man bemærker det indimellem i pilotafsnittet “Encounter at Farpoint”, hvor dialogen leveres af centerhøjtaleren og den højre fronthøjtaler, men for det meste er problemet heldigvis utydeligt, og i de få andre episoder, som er ramt, kommer dialogen ud af alle tre højtalere, og her ænser man endnu sjældnere, at problemet eksisterer. Hvorom alting er: En 4-stjernet karakter reflekterer trods alt det indtryk, som udgivelsens samlede lydoplevelse efterlader, men forhåbentlig forekommer denne bitte brøler ikke på udgivelserne af de senere sæsoner.

Ekstramateriale

Når man smækker udgivelsens første skive i afspilleren, præsenteres man allerførst for en trailer til BD-udgivelsen af seriens anden årgang. Desværre fastslår traileren ikke, hvornår sæsonen udkommer, men rygtebørsen påstår, at den ryger i butikkerne sidst på året. Disk 1 rummer også dokumentaren “Energized! Taking Star Trek: The Next Generation to the Next Level” (24 min.), som gennemgår den ekstremt tidskrævende og komplekse proces, det var at finde alle de oprindelige kameranegativer og rekonstruere episoderne, så de kunne udgives i HD. Det er en uhyre fascinerende dokumentar, som også forklarer, hvorfor afsnittene ikke præsenteres i 16:9, og hvordan man genskabte flere af seriens computereffekter fra bunden af.

Disk 1 indeholder desuden fem korte tv-reklamer for serien, som blev produceret i 1987. Derudover er her de oprindelige tv-trailere til samtlige afsnit, og de er interessante at se, især fordi de fremhæver det enorme skel mellem billedkvaliteten på de oprindelige dvd-udgivelser og denne splinternye BD-udgivelse. Disk 6 byder på den nye dokumentar “Stardate Revisited: The Origin of Star Trek: The Next Generation” (93 min.), der er delt op i tre dele, og som på både underholdende, sober og detaljeret vis gransker seriens tilblivelse – lige fra hyringen af skuespillerne til valget af kulissernes tæpper(!). Her er en masse hidtil usete klip (såsom forskellige hudfarve-makeuptests med Data), som fans formentlig vil finde særdeles spændende. Trekkies vil nok også sætte pris på de i alt otte minutters fraklip, som hidtil kun har været tilgængelige i brudstykker på YouTube. Billedkvaliteten er dårlig, men videoen er ofte hylende morsom. Mere af den slags, tak!

Derudover er her alle de fire fremragende dokumentarer, som i sin tid fulgte med dvd-udgivelsen af sæsonen tilbage i 2002: “The Beginning” (18 min.), “Selected Crew Analysis” (16 min.), “The Making of a Legend” (16 min.) og “Memorable Missions” (17 min.), som også gennemgår seriens skabelse samt skuespillernes yndlingsøjeblikke fra 1. sæson. De nye dokumentarer præsenteres i 1080p, mens trailerne, fraklippene og de gamle dokumentarer er blevet opskaleret fra SD. Det eneste, man savner, er nogle kommentarspor. En række formidable videokommentarspor blev produceret til BD-udgivelserne af den oprindelige Star Trek-serie, og det ville være lækkert med mere af den slags på de kommende BD-udgivelser af “Star Trek: The Next Generation”.

New Stars. New Stories. New Worlds To ExploreSå kom den endelig! Serien der lagde fundamentet for alt efterfølgende moderne Star Trek – den længe ventede DVD udgivelse af Star Trek: The Next Generation (TNG). Serien der på mange måder var banebrydende indenfor science fiction tv-serier. Ikke alene pga. de dengang fantastiske special effects (i de senere sæsoner), men også fordi man her havde en Star Trek serie, der virkelig havde et budskab. Roddenberry’s oprindelige, optimistiske vision om en fredelig fremtid var en stor del af TNG, og det kunne mærkes helt ind i de sidste sæsoner. Desværre blev det den sidste serie, der havde skaberen bag kulisserne.

Selve serien foregår omkring 80 år efter kaptajn Kirks missioner, og har Shakespeare skuespilleren Patrick Stewart i hovedrollen som kaptajn Jean-Luc Picard. Han kommanderer det splinternye rumskib: Enterprise NCC-1701-D, og har ved sin side sin trofaste (glatbarberede :)) 1. officer Commander William T. Riker. Som nummer tre i kommandorækken møder vi den naive og uerfarne androide Data, der stræber efter at blive mere menneskelig.

I de lidt mindre roller ser vi Geordi La Forge som den “blinde” pilot, der vha. sin Visor (hårbånd :)) igen kan se. Natasha “Tasha” Yar er Enterprises sikkerhedschef, der desværre dør i slutningen af denne sæson. Worf, den stolte Klingonske kriger har en mindre rolle i første sæson, men hans rolle fik et kraftigt løft efter Yar’s død. Beverly Crusher, der i forvejen kender Picard, han var en god ven af hendes mand, er chef-lægen ombord på skibet, og hun har taget sin søn Wesley Crusher med, der er en plage for besætningen pga. sin unge alder og naivitet 😉 Sidst men ikke mindst, har vi den empatiske rådgiver: Deanna Troi.

Selvom første sæson, til tider var plaget af ret dårlige special effects, samt et usmageligt mini-skørt og pyjamas look, lykkedes det alligevel at opnå det planlagte mål; nemlig at få serien sat i gang. Med et helt nyt rumskib, og et nyt hold af personligheder, handler første sæson nemlig mest om hvor vi befinder os, og hvem de enkelte personer er. Det smitter desværre af på kvaliteten af hovedparten af afsnittene, men heldigvis er serien ikke foruden rigtig gode afsnit.

Make it soI piloten; “Encounter at Farpoint” møder vi ærkeskurken Q, der stiller menneskeheden for en domstol, og dømmer dem som en farlig og brutal race. Han giver Picard chancen for at bevise det modsatte, hvis han kan løse mysteriet omkring Farpoint. Piloten er ok, dog heller ikke mere, men man fornemmer tydeligt at afsnittet er i Gene Roddenberry’s ånd, og det er det der tæller.

Et af de bedre afsnit er “Haven”. Her stifter vi for første gang bekendtskab med Deanna Troi’s direkte og ret ubehøvlede mor; Lwaxana Troi. Hun bliver senere ret populær i serien. Afsnittet er rigtig sjovt, og har nogle virkelig gode Data-jokes. “The Big Goodbye”, er et andet godt afsnit. Her ser vi for første gang, rigtigt, holodækket, og selvfølgelig går der noget galt ;-).

Et andet godt afsnit er “Datalore” hvor vi får noget baggrundsinformation om hvordan Data blev bygget. Vi møder også her hans onde “tvillingbror” Lore, der i modsætning til Data er meget mere menneskelig.
“When the Bough Breaks”, er et afsnit med godt skuespil, og et holdbart plot. Her støder Enterprise på en “gemt” planet, hvis befolkning alle er blevet sterile. De tyer derfor til drastiske metoder, for at bevare deres civilisation og kultur. “Heart of Glory” giver os lidt mere information om Klingonerne, og “Conspiracy”, der har et plot i bedste X-Files stil, indeholder nogle ret sjove special effects 😉
Efter min mening er det absolut bedste afsnit: “The Neutral Zone” der er sæsonens sidste afsnit. Her ser vi langt om længe noget til føderationens ærkefjende nr. 1: Romulanerne.

Af de mere uheldige afsnit kan nævnes:
Det lidt kiksede “The Naked Now” hvor hele besætningen bliver “beruset” og opfører sig besynderligt. Der er dog en ret sjov scene med Data og Yar i dette afsnit 😉 “The Battle”, der er et syre trip ind i Picards fortid. “The Arsenal of Freedom” med nogle ret dårlige special effects og “Skin of Evil” hvor Tasha dør en plat og meningsløs død.

Jeg giver denne sæson 3/6, da der som sagt er langt imellem de gode afsnit.

Magnifying viewerimageAlle afsnit er præsenteret i deres originale 4:3 full screen aspect ratio format, der generelt er ret flot præsenteret. Billedet er for det meste skarpt, og detaljeret hvilket gør det til en fornøjelse at se denne udgivelse i forhold til et normalt TV signal. Men alligevel har disse transfers mangler.

Det første jeg bed mærke i, var at en del scener lider under et grumset billede. Især i afsnit hvor besætningen besøger planeter, der helt åbenlyst er et studie. Her er himlen enten helt grøn, eller pink. Om det er pga. de efterhånden aldrende afsnit, skal jeg ikke kunne sige, men det er desværre ret tydeligt. En anden ting der er værd at nævne er kontrasten. I visse afsnit er der simpelt hen for meget. Nogle scener virker alt for mørke, og til tider bliver eksempelvis de blå uniformer næsten helt sorte. En anden ting er farverne. I nogle afsnit virker disse lidt udvaskede og matte, mest i close-ups med ansigter.
Overall er kvaliteten i top, og man får nok ikke første sæson af TNG at se i en bedre kvalitet.

Warp 1… Engage… Swuuuush!Denne udgivelse er præsenteret i Dolby Digital 5.1, når vi snakker det originale engelske spor. Lyden er bedre end nogensinde før, og det er virkelig en fornøjelse at høre Enterprise suse forbi med warp-hastighed i en ordentlig lydkvalitet. Det meste af dialogen er dog samlet i center højttalerne.

Ud over 5.1 lydsporet er der 2.0 (Stereo) lydspor, på tysk, fransk, italiensk og spansk. Ret nostalgisk at høre det efterhånden velkendte tyske lydspor: ”… Die Enterprise dringt dabei in Galaxien vor, die nie ein Mensch zuvor gesehen hat!” LOL 😉

It’s trying to communicate with usDen sidste CD indeholder ud over “Conspiracy” og “The Neutral Zone”, 4 “bag kulisserne” programmer:

“The Beginning”
Et program der tager os med tilbage til 1987, hvor serien startede. Her får vi interviews med skaberen Gene Roddenberry, Robert Justman, og de enkelte skuespillere, der fortæller om hvordan det hele startede. En af de mere interessante ting, er de enkelte interviews med Denise Crosby og Marina Sirtis, der begge fortæller at de i sidste øjeblik byttede roller. Crosby havde nemlig i starten læst til Troi, og Sirtis til Yar. Programmet byder på hidtil usete, for undertegnedes vedkommende i hvert fald, billeder af hvordan settet blev bygget, og tidlige optagelser fra seriens pilot. Man ser i øvrigt også hvordan warp-effekten blev til, og hvor lang tid det tog at lave de 2 sekunders film der skulle til den effekt.

“Selected Crew Analysis”
Interviews med de enkelte skuespillere om hvordan de fik deres roller. Her ser man alle skuespillere uden makeup. Michael Dorn uden makeup, Brent Spiner uden makeup, LeVar Burton uden hans Visor o.s.v. Michael Dorn fortæller desuden en sjov historie om, hvordan han opførte sig til audition til rollen som Worf.

“The Making of a Legend”
Her får vi et mere teknisk indblik i hvordan serien blev lavet. Fx får vi historien om hvordan Enterprises force field blev lavet med en bowlingkugle og salt, til hvordan transporter-effekten blev lavet.

“Memorable Missions”
Præcist som titlen antyder, handler denne del om nogle af de enkelte afsnit, og hvordan skuespillerne havde det med disse. Eksempelvis taler Jonathan Frakes om hans tur i den sorte pøl i “Skin of Evil”, og Denise Crosby om hendes sørgelige farvel i samme afsnit.

Alt i alt en rigtigt god samling af ekstra materialer, der for de fleste, garanteret har en masse nyt at byde på. Jeg savnede egentlig nogle kommentarspor på nogle af nøgle afsnitne i sæson 1, men det kan jo være at der kommer nogle i de senere sæsoner.

OverallVi har ventet længe, men det har været hele ventetiden værd. Når man ser det færdige resultat, med den fede sølvgrå box, alle detaljerne der er lagt i LCARS menuerne og ekstra materialet, så må jeg sige at jeg er ovenud tilfreds med denne rigtig fede DVD udgivelse fra Paramount. Godt kommet igen efter de lidt skuffende TOS udgivelser hvor der kun var 2 afsnit på ad gangen. Ok, det kan godt være det bliver lidt dyrt at skulle ofre omkring 900,- kr. på en ny box hver gang den næste sæson udkommer. Men når man tænker på hvor længe vi trekkies har ventet på sådan en super DVD udgivelse, så tror jeg ikke der er ret mange fans der klager over prisen. 😉

Links:
Mange flere billeder fra første sæson