Star Trek: The Next Generation – Sæson 1
Verdenshistorien rummer ikke ét eneste mediefænomen, der har affødt mere merchandise eller flere timers underholdning end Star Trek-franchisen. Utallige spil, hundredvis af bøger og tegneserier, elleve spillefilm og seks tv-serier, som tilsammen har disket op med over 700 separate afsnit. Det ville tage godt 23 døgn at se samtlige tv-episoder og film, hvis man så dem i træk. Uden søvn. Jøsses!
Det er lidt svært at forestille sig den dag i dag, hvor Star Trek er en kolossal kulturskat, men i 1987 blev nyheden om en ny Star Trek-serie modtaget med både undren og foragt. Dengang eksisterede der “blot” den oprindelige tv-serie, en kortlivet tegnefilmsserie og fire film – alle med de samme ikoniske karakterer i centrum: Den galante kaptajn James T. Kirk, den sofistikerede, spidsørede Spock, den følelsesladede doktor Leonard McCoy og så videre… Hvordan kunne man dog forestille sig, at en ny serie ville fungere, som foregik 80 år efter den oprindelige serie og ikke havde en eneste af de gamle, kendte karakterer med ombord?
Men selv ikke en Star Trek-glad anmelder som mig kan ignorere, at den første sæson af TNG ikke just er ældet som en kostbar rødvin. Det er først og fremmest tydeligt, at seriens bagmænd stadig famlede lidt efter karakterernes personligheder, og at skuespillerne samtidigt heller ikke var sikre på, hvordan deres fiktive alter egoer skulle spilles. Den ellers så karismatiske og inspirerende kaptajn Picard lægger nærmest ud med at være irritabel og arrig, den følelsesløse androide Data smiler og surmuler jævnligt, og rumskibet Enterprise får tilsyneladende en ny maskinmester hver uge. Piloten, “Encounter at Farpoint”, introducerer egentlig både persongalleriet og deres omgivelser ganske godt, men den er cheesy, rodet og kraftigt præget af svingende skuespil.
Langt de fleste episoder er dog hverken rærlige eller fantastiske – såsom “Hide and Q” (hvor den enigmatiske Q, en af seriens mest mindeværdige skurke, terroriserer besætningen) og “Datalore” (hvor Datas ondskabsfulde tvillingebror, Lore, introduceres). Men her er også et par perler. “Where No One Has Gone Before” er sæsonens højdepunkt – en visuelt overdådig herlighed, hvori et uheld slynger Enterprise flere millioner lysår væk fra Mælkevejen. Den klingonske sikkerhedsofficer Worf kastes ud i et spændende, moralsk dilemma i det gribende afsnit “Heart of Glory”, da hans artsfæller pludseligt dukker op, og de udspekulerede romulanere (som også agerede skurke i J.J. Abrams’ “Star Trek”-film) vender tilbage med manér i sæsonafslutningen “The Neutral Zone”. Summa summarum: Seriens 1. sæson er meget ujævn, men TNG blev heldigvis bedre med årene. Langt bedre.
Præsenteret i 1080p/AVC 1.33:1. Jeg tillader mig lige at gentage det, jeg i sin tid skrev om den Blu-ray, Paramount udgav for få måneder siden, der indeholdt fire udvalgte afsnit af serien i HD: Ganske vist scorer billedkvaliteten ikke topkarakter, men det ændrer ikke på, at udgivelsens visuelle præsentation er en regulær åbenbaring. Lad os først få de få minusser ryddet af vejen: Til tider dukker lidt snavs op – generelt i form af mikroskopiske pletter, som aldrig er tilnærmelsesvis distraherende. Derudover har gryn det med at ligne digital støj (dog heldigvis relativt sjældent), og digital støjereduktionsfiltre er øjensynligt blevet brugt her og der (primært i sæsonens tidligste episoder), hvorfor detaljerigdommen indimellem daler en kende.
Og så til de ufatteligt mange plusser: De oprindelige negativer er blevet fornemt restaureret, og der er næsten ingen utilsigtet støj eller snavs. Billedet er oftest knivskarpt, og detaljerigdommen er fuldkommen forbløffende. Fans vil formentlig føle sig fristede til at pause afsnittene flere gange undervejs for at studere de utallige detaljer, der tidligere har været uklare på VHS og dvd – lige fra de mikroskopiske mønstre på Worfs bælte til teksterne på rumskibets små paneler, som fotograferne formentlig aldrig havde troet, at seerne nogensinde ville kunne læse. Kontrasten er i en liga for sig (bare tjek, da Picard træder ud af skyggerne i pilotens allerførste scene), og farverne, der ofte fremstod drænede og matte på dvd, er generelt naturtro og særdeles appetitlige. Nu er uniformerne røde, som de bør være, og ikke bordeaux eller pink, som de ofte var på dvd.
Udgivelsens DTS-HD Master Audio 7.1-lydspor tilkæmper sig måske ikke nær så megen opmærksomhed som HD-billedsiderne, idet kvalitetsforskellen i forhold til dvd-udgivelserne ikke er lige så prominent på lydfronten. Men der er dog ingen tvivl om, at afsnittene også lyder markant bedre end nogensinde før. Samtlige lydeffekter og musikalske toner kommer klokkeklart igennem, og ligesom på billedfronten bemærker man talløse detaljer, man aldrig før har bidt mærke i. Panoreringerne føles mere naturtro end nogensinde, og når rumskibene farer forbi kameraet, rumler subwooferen til den helt store guldmedalje.
Det viser sig dog, at nogle af lydsporene er blevet fejlkodet, således at dialogen ikke blot kommer ud af centerhøjtaleren, men også venstre- og højrefronthøjtaler. Man bemærker det indimellem i pilotafsnittet “Encounter at Farpoint”, hvor dialogen leveres af centerhøjtaleren og den højre fronthøjtaler, men for det meste er problemet heldigvis utydeligt, og i de få andre episoder, som er ramt, kommer dialogen ud af alle tre højtalere, og her ænser man endnu sjældnere, at problemet eksisterer. Hvorom alting er: En 4-stjernet karakter reflekterer trods alt det indtryk, som udgivelsens samlede lydoplevelse efterlader, men forhåbentlig forekommer denne bitte brøler ikke på udgivelserne af de senere sæsoner.
Når man smækker udgivelsens første skive i afspilleren, præsenteres man allerførst for en trailer til BD-udgivelsen af seriens anden årgang. Desværre fastslår traileren ikke, hvornår sæsonen udkommer, men rygtebørsen påstår, at den ryger i butikkerne sidst på året. Disk 1 rummer også dokumentaren “Energized! Taking Star Trek: The Next Generation to the Next Level” (24 min.), som gennemgår den ekstremt tidskrævende og komplekse proces, det var at finde alle de oprindelige kameranegativer og rekonstruere episoderne, så de kunne udgives i HD. Det er en uhyre fascinerende dokumentar, som også forklarer, hvorfor afsnittene ikke præsenteres i 16:9, og hvordan man genskabte flere af seriens computereffekter fra bunden af.
Derudover er her alle de fire fremragende dokumentarer, som i sin tid fulgte med dvd-udgivelsen af sæsonen tilbage i 2002: “The Beginning” (18 min.), “Selected Crew Analysis” (16 min.), “The Making of a Legend” (16 min.) og “Memorable Missions” (17 min.), som også gennemgår seriens skabelse samt skuespillernes yndlingsøjeblikke fra 1. sæson. De nye dokumentarer præsenteres i 1080p, mens trailerne, fraklippene og de gamle dokumentarer er blevet opskaleret fra SD. Det eneste, man savner, er nogle kommentarspor. En række formidable videokommentarspor blev produceret til BD-udgivelserne af den oprindelige Star Trek-serie, og det ville være lækkert med mere af den slags på de kommende BD-udgivelser af “Star Trek: The Next Generation”.
Jamen dog… Er det allerede et kvart århundrede siden, at “Star Trek: The Next Generation” pustede nyt liv i science fiction-genrens største franchise? Når man nu ser afsnittene i HD er det i hvert fald svært at forestille sig, at de blev produceret i 1980’erne. Paramount og CBS har gennemført et af de mest imponerende og epokegørende restaureringsprojekter i nyere tid – episoderne ser hamrende godt ud, og de har heller aldrig lydt bedre. Desværre er seriens første sæson en noget blandet landhandel. Her er enkelte perler, men lige så mange fadæser, og skuespillerne kom først for alvor op i gear, da seriens 3. sæson begyndte i 1989. Men alene AV-præsentationen og det forbløffende ekstramateriale gør udgivelsen til et uundværligt must for trekkies og nysgerrige sjæle.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet
