Advarsel! Spoilers for “Halloween Kills” forude.

Den sidste “Halloween Ends”-trailer er fyldt med mord, mystik og Michael Myers til tonerne af John Carpenters ikoniske musik.

Fire år efter den skæbnesvangre Halloween-aften, der endte med mordet på Laurie Strodes (Jamie Lee Curtis) datter Karen (Judy Greer), vender Michael Myers tilbage til Haddonfield for et sidste opgør med Laurie.

David Gordon Greens trilogiafslutning bliver sidste gang, vi ser Curtis i hendes ikoniske rolle, der for alvor kickstartede hendes karriere tilbage i 1978, da den første film i franchisen udkom.

I “Halloween Kills” bor Laurie sammen med sit barnebarn Allyson (Andi Matichak), hvor hun – efter at have valgt at lægge sit vredes- og frygtfyldte liv bag sig – er begyndt at skrive sine erindringer. Da en ung mand bliver beskyldt for at myrde et barn, han babysittede, bliver den originale final girl dog nødt til at konfrontere The Shape en gang for alle.

James Jude Courtney, der spillede Michael Myers i de to foregående film i franchisen, er endnu engang tilbage i rollen, mens Nick Castle, der havde rollen som Myers tilbage i den originale ’78-film også kort vender tilbage til karakteren i en cameo.

Læs også: “Første trailer til M. Night Shyamalans næste horror-film “Knock at the Cabin” teaser et utænkeligt valg”

Green har skrevet filmen i samarbejde med Danny McBride, Paul Brad Logan og Chris Bernier. McBride og Green har skrevet samtlige film i den nye trilogi, mens Logan og Bernier er nye navne i franchisen.

“Halloween Ends” får biografpremiere den 13. oktober.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: