I et interview med The Sun fortæller Harrison Ford, at han gerne ville spille rollen som den handlekraftige CIA-agent Jack Ryan i en ny film.

”Det er en figur, som man kunne vende tilbage til og vedkende sig den tid, der er gået og hans alder. Det kom ikke an på alderen; den figur og hans oplevelser var propfyldt med opskrifter på gode, involverende film, så det er en figur, jeg ikke ville have noget imod at vende tilbage til,” siger Ford, der oprindeligt skulle have medvirket i den seneste film i serien, “The Sum of All Fears”, men sprang fra, da han ikke brød sig om historien.

Der har tidligere været forlydener om, at både Phil Noyce og Sam Raimi vil stå bag en eller flere nye film om Ryan. Den nye film, som muligvis får titlen “By Any Means Necessary”, vil ikke blive baseret på en af Tom Clancys romaner.

Selvom Harrison Ford, der for tiden har stor succes med den nye “Indiana Jones”-film, er parat til at vende tilbage til endnu en tidligere figur i form af Jack Ryan, er det dog ikke ensbetydende med, at han vil vende tilbage til “Star Wars”, hvis det skulle blive aktuelt.

”Han Solo er ikke interessant for mig… det var fantastisk for min karriere, og det var sjovt at spille på det tidspunkt, men jeg ville ikke vende tilbage igen. De bukser!” udtaler Ford.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 thomasegebaek 16 år siden

Sejt nok. Et par gode solide action-thrillers med Ford kan man da altid lige klare :p
Gravatar

#2 filmz-Kadann 16 år siden

Arh, han vil da se fantastisk ud i et par stramtsiddende bukser igen. :D Do the HAN, Ford!

Han kunne da sagtens gentage rollen som Ryan i en filmatisering af "Executive Orders".
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#3 filmkorn.dk 16 år siden

Ja, og gerne med Philip Noyce som instruktør.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#4 MOVIE1000 16 år siden

arh synes det er en dårlig ide har vi ik set nok til Jack Ryan men hvis det er Harrison den er svær og hvorfor skulle han vende tilbage til Star Wars rollen Han Solo er de ved at lave en Star wars VII er forvirret
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#5 filmz-patrickmoog 16 år siden

Det sjove er at Alec Baldwin var en bedre Jack Ryan end Ford var... eller også er det bare fordi filmen bare er bedre?
Gravatar

#6 Highland Park 16 år siden

#4: Hvis du er forvirret så bed denne bøn.
... as surely as there's a mouse behind your ear.

#7 16 år siden

Rart at høre han ikke vil spille Han Solo igen..så kan George Lucas da i det mindste ikke ødelægge den karakter.
Gravatar

#8 Slettet Bruger [1677642960] 16 år siden

#6 Men "Gud" elsker MG mere end mig :( Jeg har tabt til en britisk veteranbil!
Gravatar

#9 Kalle Ferm 16 år siden

Alec Baldwin er da bare SÅ kønsløs og kedelig i Jagten på Røde Oktober! Filmen er dog fantastisk. Havde det nu bare været Harrison Ford overfor Sean Connery som Ramius havde det været en fuldendt film.
Opinions are like assholes - everybody has one. - Dirty Harry.

Skriv ny kommentar: