“Snake Eyes: G.I. Joe Origins” bliver udskudt til 2021.
Paramount Pictures har allerede besluttet at droppe premiere på flere biograffilm i resten af 2020 – “Top Gun 2” og “A Quiet Place 2” er udskudt til 2021, mens andre titler er solgt fra til streaming-selskaber.
Nu dropper endnu et filmselskab 2020. Det drejer sig om Hasbro Studios, der senere på året havde planer at give premiere på “Snake Eyes”, der efter planen skal genstarte “G.I. Joe”-franchisen.
Men de planer bliver nu udskudt på ubestemt tid til formentlig engang i 2021, men 2020 er nu udelukket, skriver The Hollywood Reporter.
Hasbro Studios arbejder desuden på nye film i universerne for “Transformers” og “Power Rangers”.
Læs også ‘“Transformers”-selskab bekræfter: Vi laver nye “Power Rangers”‘.
“Snake Eyes” skulle have haft dansk biografpremiere den 29. oktober.