Nyt år – nye serier. Den populære streamingtjeneste HBO Nordic byder 2014 velkommen ved at have premiere på hele seks nye tv-sæsoner, hvoraf den ene kan ses fra i dag af.
Den første af de seks serier er den Emmy-vindende “Banshee” med danske Ulrich Thomsen på rollelisten, hvis anden sæson fra i dag af kan følges hos HBO Nordic.
Anden sæson af “Banshee” starter op efter det blodige opgør med Rabbit, hvor Lucas, Carrie og Banshee Sheriff’s Department bliver afhørt af FBI-agenten Jim Racine, der udmåler en straf, som måske eller måske ikke står mål med forbrydelserne.
Se en trailer til anden sæson af “Banshee” her.
Efter “Banshee”-premieren kommer vi ikke til at vente længe på den næste, da den helt nye varulve-serie “Bitten” har premiere allerede i morgen.
“Bitten” er baseret på New York Times-bestselleren “Women of the Otherworld”, skrevet af den canadiske forfatter Kelley Armstrong. Laura Vandervoort (“Smallville”) spiller hovedrollen som den hårdtprøvede pige Elana, der har det med at forvandle sig til en varulv.
Se en trailer til “Bitten” her.
Hopper vi en dag videre i programmet er der endnu flere premierer, da vi den 13. januar får den længe ventede “True Detective” med Woody Harrelson og Matthew McConaughey at se.
De to populære skuespillere har hovedrollerne i HBO’s nye hårdkogte krimiserie om to kriminalbetjentes episke jagt på en seriemorder i Louisiana. “True Detective” foregår både i midten af 90’erne, hvor de to kriminalbetjente først stifter bekendtskab med morderen, og i 2012, hvor mordsagen bliver genåbnet.
Se en trailer til “True Detective” her.
Samme dag som “True Detective” har den tredje sæson af den populære komedieserie “Girls” fra Lena Dunham også premiere.
Den Golden Globe-vindende serie vender tilbage med 12 spritnye afsnit, der fortsat følger de fire New Yorker-tøser Hannah, Marnie, Jessa og Shoshannas forsøg på at få det bedste ud af livet, hvor vi får at se, hvad det indebærer af succeser og fejl hen af vejen.
Se en trailer til tredje sæson af “Girls” her.
Springer vi frem til den 20. januar, er HBO Nordic klar til endnu en helt ny serie-premiere med komedien “Looking”, der følger tre homoseksuelle mænds liv i San Francisco.
“Looking”, hvis første sæson varer otte afsnit, omhandler de tre fyre Patrick, Agustín og Doms tilværelse som homoseksuelle mænd i 30’erne i San Francisco, hvor vi primært fokuserer på Patrick, der har en succesfuld karriere som videospildesigner.
Se en trailer til “Looking” her.
HBO Nordics sidste store premiere bliver den 26. januar, hvor den Michael Bay-producerede pirat-serie “Black Sails” stævner ud.
“Black Sails” udspiller sig i Caribien, 20 år før Robert Louis Stevensons klassiker “Skatteøen” fandt sted. Serien omhandler piraternes gyldne periode i det caribiske hav i 1715, hvor vi følger den frygtede Kaptajn Flint, der må slå sig sammen med datteren til den lokale smuglerkonge for at planlægge den ultimative skattejagt, hvis rigdomme vil kunne hjælpe dem i kampen mod de tilbagevendende britiske styrker, som truer deres levevej.
#1 Gasivodo 10 år siden
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#2 Aggeri 10 år siden
#3 ski 10 år siden
Og nej, ikke snot gennem en iPad.
#4 tricopulus 10 år siden
Men vil ikke se den før den udkommer på dvd :-)
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
#5 Gasivodo 10 år siden
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#6 tricopulus 10 år siden
eller var det en joke???
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
#7 Gasivodo 10 år siden
Nej glem det, det var en joke. (endda en ynkelig en af slagsen)
Jeg er også nysgerrig efter Black Sails.
..har bare lidt ondt i røven over B.E.. og Rome og Deadwood.. skal blive voksen!
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#8 gekados 10 år siden
Det er en Starz Original : http://www.starz.com/originals/blacksails
#9 elwood 10 år siden
Ser ret spændende ud, og med et fedt cast.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#10 Noznatation 10 år siden