Nyt år – nye serier. Den populære streamingtjeneste HBO Nordic byder 2014 velkommen ved at have premiere på hele seks nye tv-sæsoner, hvoraf den ene kan ses fra i dag af.

Den første af de seks serier er den Emmy-vindende “Banshee” med danske Ulrich Thomsen på rollelisten, hvis anden sæson fra i dag af kan følges hos HBO Nordic.

Anden sæson af “Banshee” starter op efter det blodige opgør med Rabbit, hvor Lucas, Carrie og Banshee Sheriff’s Department bliver afhørt af FBI-agenten Jim Racine, der udmåler en straf, som måske eller måske ikke står mål med forbrydelserne.

Se en trailer til anden sæson af “Banshee” her.

Efter “Banshee”-premieren kommer vi ikke til at vente længe på den næste, da den helt nye varulve-serie “Bitten” har premiere allerede i morgen.

“Bitten” er baseret på New York Times-bestselleren “Women of the Otherworld”, skrevet af den canadiske forfatter Kelley Armstrong. Laura Vandervoort (“Smallville”) spiller hovedrollen som den hårdtprøvede pige Elana, der har det med at forvandle sig til en varulv.

Se en trailer til “Bitten” her.

Hopper vi en dag videre i programmet er der endnu flere premierer, da vi den 13. januar får den længe ventede “True Detective” med Woody Harrelson og Matthew McConaughey at se.

De to populære skuespillere har hovedrollerne i HBO’s nye hårdkogte krimiserie om to kriminalbetjentes episke jagt på en seriemorder i Louisiana. “True Detective” foregår både i midten af 90’erne, hvor de to kriminalbetjente først stifter bekendtskab med morderen, og i 2012, hvor mordsagen bliver genåbnet.

Se en trailer til “True Detective” her.

Samme dag som “True Detective” har den tredje sæson af den populære komedieserie “Girls” fra Lena Dunham også premiere.

Den Golden Globe-vindende serie vender tilbage med 12 spritnye afsnit, der fortsat følger de fire New Yorker-tøser Hannah, Marnie, Jessa og Shoshannas forsøg på at få det bedste ud af livet, hvor vi får at se, hvad det indebærer af succeser og fejl hen af vejen.

Se en trailer til tredje sæson af “Girls” her.

Springer vi frem til den 20. januar, er HBO Nordic klar til endnu en helt ny serie-premiere med komedien “Looking”, der følger tre homoseksuelle mænds liv i San Francisco.

“Looking”, hvis første sæson varer otte afsnit, omhandler de tre fyre Patrick, Agustín og Doms tilværelse som homoseksuelle mænd i 30’erne i San Francisco, hvor vi primært fokuserer på Patrick, der har en succesfuld karriere som videospildesigner.

Se en trailer til “Looking” her.

HBO Nordics sidste store premiere bliver den 26. januar, hvor den Michael Bay-producerede pirat-serie “Black Sails” stævner ud.

“Black Sails” udspiller sig i Caribien, 20 år før Robert Louis Stevensons klassiker “Skatteøen” fandt sted. Serien omhandler piraternes gyldne periode i det caribiske hav i 1715, hvor vi følger den frygtede Kaptajn Flint, der må slå sig sammen med datteren til den lokale smuglerkonge for at planlægge den ultimative skattejagt, hvis rigdomme vil kunne hjælpe dem i kampen mod de tilbagevendende britiske styrker, som truer deres levevej.

Se en trailer til “Black Sails” her.



Vis kommentarer (20)
Gravatar

#11 Mikkel Abel 10 år siden

Dammmmn. Glæder mig til at se hvad True Detective har at byde på.
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#12 Nagash 10 år siden

gekados (8) skrev:
Ser frem imod Black Sails. det er dog ikke en HBO serie, selvom de tydligtvis har rettighederne i norden til den.
Det er en Starz Original : http://www.starz.com/originals/blacksails

Banshee er heller ikke en HBO serie. Det er en Cinemax. Men det er HBO der er distributør på den, hvilket jeg også går ud fra, at de er på Black Sails. Det samme var vist gældende på Vikings, som History Chanel stod for.

OT: Så ved jeg i hvert fald, at jeg skal se Banshee, True Detective og Black Sails i denne måned. Min kæreste fortsætter nok på Girls.
Jeg havde dog slet ikke hørt om Bitten. Den ser lidt teenage-monster-love ud, men giver den en chance, nu når det er HBO.

Jeg glæder mig dog aller mest til at fortsætte med Banshee. Ulrich Thomsen stjæler hver eneste scene han er med i, og han alene, gør hele serien værd at se.
Gravatar

#13 Lars.dk 10 år siden

ski (3) skrev:
Ja, så mangler HBO bare at få lavet en mulighed for at det på Apple tv eller smart tv

Og nej, ikke snot gennem en iPad.


Køb et Samsung TV og få HBO.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#14 HonoDelLoce 10 år siden

Hvorfor jeg overhovedet ikke har hørt om True Detective før nu aner jeg ikke - men det er da helt sikkert noget, jeg skal se mere på !

Jeg så absolut elsker, at serie-branchen virkelig er ved at være "the place to be" for selv store skuespillere !
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#15 moulder666 10 år siden

Woody Harrelson og Matthew McConaughey i en krimiserie...så to af mine yndlingsskuespillere i en af mine yndlingsgenrer?

Hot damn det bliver vildt! :D
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#16 dyg 10 år siden

Er der nogen, der har brugt HBOs Samsung Smart TV app, og kan fortælle hvor stabilt det er?
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#17 smolinsk 10 år siden

Black sails havde jeg virkelig håbet på ville kunne noget, men efter at have set den trailer holder jeg mig langt væk,er du vanvittig den ser pinlig og glamour agtig ud, de typer de har valgt er da helt væk og alt for fint og pænt, meget skidt og øv altså...:(
Gravatar

#18 Lord Beef Jerky 10 år siden

smolinsk (17) skrev:
Black sails havde jeg virkelig håbet på ville kunne noget, men efter at have set den trailer holder jeg mig langt væk,er du vanvittig den ser pinlig og glamour agtig ud, de typer de har valgt er da helt væk og alt for fint og pænt, meget skidt og øv altså...:(


Well, det er jo Michael Bay, der har produceret...
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#19 Zt3pH 10 år siden

smolinsk (17) skrev:
Black sails havde jeg virkelig håbet på ville kunne noget, men efter at have set den trailer holder jeg mig langt væk,er du vanvittig den ser pinlig og glamour agtig ud, de typer de har valgt er da helt væk og alt for fint og pænt, meget skidt og øv altså...:(


Forstår absolut heller ikke hvordan du har kunne forvente noget andet end det du ser? Har du ikke set det var en Michael Bay produktion?
Gravatar

#20 smolinsk 10 år siden

Zt3pH (19) skrev:
Forstår absolut heller ikke hvordan du har kunne forvente noget andet end det du ser? Har du ikke set det var en Michael Bay produktion?


Jo det havde jeg faktisk, havde bare lidt glemt det var ham, SATANS også den mand skal lave lort i den altid, hvorfor stopper man ham ikke!

Skriv ny kommentar: