Arnold Schwarzenegger, som efter at have afsluttet sin guvernørperiode nu er arbejdsløs, har før åbnet op for muligheden for at vende tilbage til Hollywood, og nu skriver den 63-årige ex-Governator, at han er på udkig efter nye filmroller.
”Der er spændende nyt,” skriver Arnold på Twitter. ”Mine venner hos CAA (Schwarzeneggers agent) har i syv år spurgt mig, hvornår de for alvor kan tage imod tilbud om roller. Jeg har i dag givet dem grønt lys.”
Det er dog spørgsmålet, om Schwarzenegger, der senest kunne ses i en cameo i Sylvester Stallones “The Expendables”, for alvor vil være i stand til at få kickstartet sin Hollywood-karriere igen. Med sine 63 år vil det sandsynligvis være begrænset, hvor actionfyldte roller han kan tage, og hans seneste film, før han blev politiker, formåede ikke at skabe de store kritiske eller omsætningsmæssige jordskred.
Hverken “End of Days” (1999), “The 6th Day” (2000) eller “Collateral Damage” (2002) formåede at hive 100 mio. dollars i land i USA, og kun “Terminator 3: Rise of the Machines” blev en rigtig blockbuster.
Tror du, at Schwarzenegger kan få gang i sin filmkarriere igen? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.
#1 Leo DiCaprio 13 år siden
Så kan han få tæsket nogle aliens, predatorerne har han given røv-fuld!
#2 Ericmase 13 år siden
Helt enig! Det kunne være nice! :D
#3 Batsy 13 år siden
#4 Yossarian 13 år siden
#5 Hr. Nielsen 13 år siden
#6 Crash 13 år siden
#7 X&O 13 år siden
John Connor møder manden der inspirerer udseendet til T-800!
#8 Kaversmed 13 år siden
Newt: It won't make any difference...
#9 FlameBait 13 år siden
#10 Batsy 13 år siden