Der er nu godt nyt for de Stieg Larsson-fans, der var skuffede over, at det kun var den første film i “Millennium”-trilogien, “Mænd der hader kvinder”, der ville blive vist i biografen.
Nordisk Film skriver i en pressemeddelelse, at også de to sidste film i trilogien, “Pigen der legede med ilden” og “Luftkastellet der blev sprængt”, vil kunne opleves på det store lærred.
“Pigen der legede med ilden” er planlagt til at få biografpremiere i midten af september og “Luftkastellet der blev sprængt” i slutningen af november.
“Mænd der hader kvinder” ligger lige nu på en 1. plads på filmhitlisterne i både Danmark, Sverige og Norge. Efter tre uger er filmen set af over 1,5 millioner i Skandinavien, og i Danmark er den alene set af 621.203.
#1 MOVIE1000 15 år siden
det var en rigtig god beslutning at tage dem ind i biografen alligevel
#2 Winniepooh 15 år siden
Jeg var vild med den første film og kan sagtens unde de to næste "opgraderingen", men med al den handling der er i de næste to bøger der er mere omfattende end mænd der hader kvinder havde en miniserie været mere velegnet.
#3 filmz-vassago 15 år siden
#4 fazz 15 år siden
#5 MOVIE1000 15 år siden
#6 dræber kaninen 15 år siden
#7 nygaardpetersen 15 år siden