Titelløs Marvel-film fra Sony Pictures er blevet udskudt på ubestemt tid – kan være “Spider-Woman”.

Sony Pictures har nu valgt at udskyde “Unnamed Sony Marvel movie” på ubestemt tid på grund af coronakrisen.

Den hemmelige Marvel-film skulle have haft premiere den 8. oktober i 2021. Hvilken film er der tale om?

Det forlyder, at Sony har planer om at lave en “Spider-Woman”-film placeret i deres Marvel-univers, der også består af Venom, Morbius samt en delt Spider-Man, der for fremtiden må optræde både i Sonys SUMC og Marvels MCU.

“Spider-Woman” har endda været nævnt som et muligt samarbejde imellem Sony og Marvel, da sidstnævnte også har rettighederne til Jessica Drew – bedre kendt som Spider-Woman.

De mulige planer er nu altså skudt til side på ubestemt tid, hvilket også er tilfældet med Sonys “Morbius”, der er flyttet til 2021.

Læs også ‘Disney dropper premieredato – måske et tegn på delt “Spider-Woman”‘.

“Venom 2” får efter planen stadig premiere til oktober.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: