Investerings-strateg afslører nyt om historisk biografaftale mellem Universal Pictures og AMC.
Selv om aftalen i første omgang kun gælder USA og kun ét Hollywood-selskab og én biografkæde, så er perspektiverne for gårsdagens aftale banebrydende.
90 eksklusive dage i biografen er blevet forvandlet til 17 dage før PVOD, mens AMC til gengæld får andel i indtægterne fra de udvalgte PVOD-titler. Nu er der flere detaljer.
Det skal i første omgang præciseres, at aftalen kun omfatter Universal-ejede titler som “Fast 9” og “Jurassic World 3”, hvorimod den MGM-ejede “No Time to Die” står uden for aftalen.
Men vælger Universal efter 17 dage at udsende “Fast and Furious 9”, så skal de sende penge videre til AMC. Hvor meget?
Det har en strateg hos Evolution Media Capital dykket ned i. Svaret er 20 procent.
Læs også ‘Universal og AMC i historisk aftale: Får streamingpenge for at smadre biografvinduet‘.
Samtidig indeholder aftalen muligvis en rabat for AMC på Universals PVOD-titler på cirka to procent, men dette er endnu ikke bekræftet.
Reading a little more into the $AMC agreement, it seems:
🔹After 17 days, some Universal films will be distributed across all PVOD
🔹AMC will get 20% of all of these gross revenues
🔹Still unclear, but AMC may also get 2% reduction in film rents, most likely just for PVOD titles— TZM (@TZM_TMT) July 29, 2020