Til trods for at japanske Hideo Miyazaki (“Chihiro og heksene”, “Princess Mononoke”) tidligere har erklæret, at han ville trække sig tilbage, kan den legendariske mesteranimator fortælle, at han rykker frem med sit næste store anime-projekt.

Det næste animationseventyr fra Miyazaki og Studio Ghibli bliver en tilpasning af den kinesiske børnebog “Wo diushile wode xiaonanhai” (“I Lost My Little Boy”), som er skrevet af forfatteren Yishu. Bogen toppede bestseller-listen, da den udkom i Asien.

Bogen handler om drengen Mimi, som lider af en hjertesygdom, og hans mærkelige, men hjertevarme rejser. Efter at han forlader sine venner, møder Mimi en række interessante karakterer, deriblandt en mystisk alf.

Det er historiens uskyldighed, der har fået animationsstudiet til at påbegynde planerne omkring den kommende filmatisering. Det forventes, at filmen vil være klar i japanske biografer allerede i 2006. Miyazakis seneste værk, “Howl’s Moving Castle”, har endnu ikke fået premiere i den vestlige verden.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 chuck 19 år siden

Det er dejligt at høre, mesteren ikke er træt. Jeg elsker hans film, og glæder mig meget til "Howl" og "I Lost..." Mononoke-Hime er min personlige favorit.
How far does a girl have to go to untangle her tingle? Deep Throat (1972)
Gravatar

#2 Old Son 19 år siden

Mandens hjerne siger, han skal trække sig tilbage, men hans hjerte byder ham at blive ved af kærlighed til hans kunst. Respekt! "Totoro" er min favorit.
Wiggaaaar ajt fo sjissle ma dissle bizlle in de kissle aijt fo shir biatch!
Gravatar

#3 filmz-vanilla 19 år siden

Fantastisk, glæder mig allerede! :)
Gravatar

#4 mr gaijin 19 år siden

Tak, Ikari, for nogle altid lækre og sprøde nyheder. Du har reddet min dag med denne nyhed. Jeg glæder mig allerede til "I Lost My Little Boy", selv om jeg ikke engang har set "Howl's Moving Castle" endnu. Mumsmums :)
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#5 El vez 19 år siden

Jep, Miyazaki er en sand mester, jeg glæder mig meget til Howl og I Lost My Little Boy!
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#6 filmz-zanoan 19 år siden

Yeah, Miyazaki er virkelig en genial. Men ikke desto mindre er Ghibli Studios i det hele taget meget gode.

Jeg ville ønske at Hayao læste His Dark Materials-trilogien af Phillip Pullman (Det Gyldne Kompas, Skyggernes Kniv, Ravkikkerten) - da den beskæftiger sig med et univers, hvor jeg kunne forestille mig at Hayao kunne gennemføre en animering. Den er svær at filmatisere imo.

Howl's Moving Castle kan i øvrigt anbefales.

_______________________________________
"A truth that is told with bad intents beats all the lies you can ever invent" - William Blake
Gravatar

#7 Ikari 19 år siden

#4 Det var så lidt ;)
Gravatar

#8 filt 19 år siden

#6, uh, ja, det ville være fantastisk! Den trilogi er bare helt igennem fabelagtig!
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid

Skriv ny kommentar: