Almindelige mennesker i tusindvis mister jobbet i filmbranchen – men topcheferne får stadig bonus.

Det blev godt modtaget tidligere på året, da Disney-ledelsen frasagde sig dele af lønnen under coronakrisen for at vise solidaritet med de ansatte, hvor 100.000 alene hos Disney har mistet jobbet.

Men lønnen er kun en beskeden del af den samlede økonomi for en topchef i Hollywood. Den store belønning kommer i form af bonusordninger, der stadig gælder:

”Når de enorme chefbonusser og aktionær-udbytter stadig opretholdes, mens 100.000 af os afskediges, så er det ret vanskeligt at stole på, at vi er i det her sammen,” siger en Disney-ansat til The Hollywood Reporter.

Senest valgte Disney-ledelsen at lytte til dele af kritikken, hvilket betyder, at den næste udbetaling af udbytte til aktionærerne er blevet annulleret. Men bonusordningerne består. Og de er lukrative.

Topchefer hos Netflix og Disney kan således frem til en årsbonus på flere hundrede millioner kroner. Det afhænger dog af, hvordan ordningerne er skruet sammen.

Således kan coronakrisen også påvirke bonusordningerne i en negativ retning, hvis Hollywood-giganternes vækst falder.

Læs også ‘Vanvittigt tal: Tusindvis af jobs forsvundet fra filmbranchen‘.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: