Filmatiseringen af den hårdkogte westerntegneserie om antihelten “Jonah Hex” har fået sig en ny instruktør i Jimmy Hayward, der fik sin instruktørdebut med “Horton og støvfolket Hvem!” efter at have arbejdet på bl.a. Pixar-filmene “Toy Story” og “Find Nemo”.
Det foreløbige manuskript til filmen er skrevet af makkerparret Mark Neveldine og Brian Taylor, der også var tiltænkt som instruktører af filmatiseringen, men i november forlod parret projektet efter kreative uoverensstemmelser. Nu har Warner Bros. så fundet deres erstatning.
Josh Brolin er stadig tilknyttet titelrollen som den rå og vansirede pistolmand, der ikke står tilbage for lidt blodsudgydelse.
“Jonah Hex”-serien har gennem årene fået fortalt meget forskellige historier, der rangerer fra almindelige fortællinger om det vilde vesten til historier om postapokalyptiske miljøer, hvor Hex skal op imod zombier og andre vanskabninger. Det vil angiveligt blive den overnaturlige udgave af “Jonah Hex”-historien, der vil finde vej til filmlærredet.
#1 filmz-gofferoffer 14 år siden
#2 Chrisenry 14 år siden
#3 simonselvfed 14 år siden
#4 Åkepool 14 år siden
#5 quack 14 år siden
#6 moulder666 14 år siden
#7 Highland Park 14 år siden