Det er Katherine Waterston, der spiller hovedrollen i Ridley Scotts kommende sequel til “Prometheus”, der har fået titlen “Alien: Covenant”. Rollen har fået navnet Daniels, men nu er karakterens sande identitet sandsynligvis blevet afsløret.

Se også: Se billedet: Ny “Alien”-heltinde er på flugt i “Covenant”

DER SKAL ADVARES IMOD SPOILERS I DET FØLGENDE!

Ridley Scotts “Covenant” bliver den anden prequel-film ud af i alt fire, der skal lede frem til klassikeren “Alien” fra 1979.

Og netop forbindelsen til originalen kommer Waterston til at stå for. Det er ComicBookMovie, der bringer historien om, at Daniels-karakteren i virkeligheden er mor til Sigourney Weavers ikoniske “Alien”-karakter, Ellen Ripley.

Historien blev først bragt som et rygte fra The Playlist, der nu er blevet bedt om at fjerne historien igen af 20th Century Fox, der er filmselskabet bag “Covenant”. Dermed virker det til, at der er tale om mere end blot et løst rygte.

“Alien: Covenant” får premiere d. 3. august i 2017.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Silver666 8 år siden

Håber ikke det er rigtigt, virker lidt lamt
Gravatar

#2 Sklertic 8 år siden

Det håber jeg godt nok ikke er rigtigt.
Gravatar

#3 itsbeenarranged 8 år siden

Nu var der mere eller mindre, heller ikke en eneste positiv ting at sige om den første prequel i serien, som vitterligt var skod. Så det kan vel næppe overraske. Det værste man kan sige, er dog at den har sat en stopper for Neill Blomkamps, ellers spændende projekt.
Gravatar

#4 Geekalot 8 år siden

#3 hver man sin lyst ikke ? Af de folk jeg kan tage seriøse, har jeg da stort set kun hørt positivt om den film, fandt den også selv ret god.
Gravatar

#5 itsbeenarranged 8 år siden


#4 Helt enig, hver mand sin lyst.
Jeg har sjældent været så skuffet over en film som jeg var over Prometheus.
Det mest positive var egentlig teaseren med Guy Pearce, som var fed og lovende, men som så desværre også lovede langt mere end filmen kunne holde. Prometheus får Alien 4 til at fremstå som et sandt mesterværk ved sammenligning. Men jeg anerkender din ret til at tage fejl ;)
Gravatar

#6 Geekalot 8 år siden

#5 bare ikke helt følge folk, når de siger de ikke kan lide den :). Er den anderledes en de andre 4 Alien film ? ja. Men skal den da også være, når det er den skal give svar på hvorfor og hvordan de Aliens er blevet til :) Og det gør den da helt ok, de sidste svar der mangles kommer jo i de andre nye film. Man har jo bare fået en film der ender uden man har fået de svar man troede man ville få, og det har han da valgt at gøre bevidst.
Gravatar

#7 itsbeenarranged 8 år siden

#6 Nej det kan jeg forstå :) Umiddelbart gav den kun anledning til flere spørgsmål, for mit vedkommende. Så som bør jeg nogensinde se en Ridley Scott film igen, og hvordan kan det dog lade sig gøre, at tage et univers med så mange muligheder, og så vælge noget så skod at præsentere, og det endda i dårlig indpakning. Jeg havde det på samme måde da jeg så 1864, fremragende muligheder for at lave noget fedt, men serveret så uendeligt ringe. Men jeg er gerne den første til at indrømme at jeg heller ikke savnede svaret på hvor de kommer fra, det behøver man ikke forklare, det er faktisk endda federe at alt ikke er forklaret. Og hvor er det bare drøn ærgerligt at historien om the space jockeys var så fesen. Jeg vil således også gerne indrømme at jeg er mest vild med de første to film i serien, selvom stemningen og setting i film 3 også er virkelig fed. I min optik skal man jo ikke forny sig bare for at forny sig, men forny sig fordi det giver mening/forbedring af produktet. Det er i hvert fald min mening.

Hvad er egentlig din top 5 favorit film? Bare af nysgerrighed, hvis du har en top 5 :)
Gravatar

#8 Geekalot 8 år siden

Guardians of the Galaxy. pga, den føelse James Gunn formår at give en.

Tilbage til fremtiden. Lidt det samme som med Guadians Of The Galaxy, bare det gælder med begge de 2 første Tilbage Til Fremtiden film.

Good Will Hunting. Simpelthen bare en gennemført film, fra start til slut.

Bronson. Er nok mest på grund af den måde Tom Hardy formår at spille den rolle på, han er helt fantastisk i den rolle

It's a Wonderful Life . Samme Fantastisk film fra start til slut, og så formår den at ramme plet på ens følelser.

Var bare de 5 første film der poppede op som dem jeg havde ratet højest på IMDB, mange flere også som blandt andet Schindlers liste og The Godfather Trilogy som højest ratede også.

Skriv ny kommentar: