Det er endnu uvist, om Ridley Scott får lov til til at lave en sequel til “Alien: Covenant”, der floppede. Men hvis han gør, så står den på mindre alien og mere androide.
Se også: Efter “Covenant”-skuffelse: Fox overvejer fremtiden for “Alien”-prequel
Lektien efter “Prometheus” var ellers, at publikum savnede mere aliens, hvilket de fik med “Covenant”.
Men fremadrettet ser instruktør Ridley Scott fokus i “Alien”-franchisen skifte fra Alien-væsenerne til Michael Fassbenders kunstigt intelligente androide:
”Udviklingen af Alien-væsenet er næsten overstået, men det, jeg ville, var at gå videre til en anden historie, der ville blive overtaget af kunstigt intelligente androider. Om en verden, som androiden ville skabe som leder, hvis han finder sig en ny planet. Vi har faktisk en ret stor plan til den næste,” siger Scott til Empire.
Med slutningen af “Covenant” taget i betragtning giver den udlægning da også ganske god mening. Her er Alien-væsenet blot en dødbringende brik for den nye skaber, androiden David.
#1 Silver666 7 år siden
#2 Pistolprinsen 7 år siden
#3 lobo 7 år siden
Så den kat er ude af sækken.