Planerne for “Wolverine”, den lovede “X-Men” spinoff-film med den barske Logan, skrider nu hastigt fremad. Filmens stjerne, Hugh Jackman, kan i et interview fortælle, at manuskriptet til projektet allerede ligger klar.
”Vi er færdige med manuskriptet. Hvis man kender til historien bag “X-Men” filmene, så er det en revolution for os. Optagelserne begynder først om et år, og vi har allerede manuskriptet,” udtaler Jackman.
Han fortsætter: ”Og forresten er det utroligt. Det er David Benioff, som har skrevet det. Han er nok den mest eftertragtede manusforfatter i byen, og han kom til os og plagede om at få lov til skrive denne film. Det var helt vildt.”
”Jeg har et par film, der kommer ud i næste måned, og der vil jeg muligvis være i stand til at fortælle jer, hvem instruktøren er på filmen. Vi er seriøst ved at få gang i det nu,” fortæller Jackman, som kan tilføje, at filmen helt sikkert er en prequel, men at den ikke vil følge den japanske historeudvikling som i tegneserierne.
”Hvad der er vigtigt for historien er at slå fast, hvem han er og finde ud af hvordan han blev til Wolverine,” forklarer han, og kan afslutningsvis røbe, at han ikke udelukker at medvirke i en eventuel “Wolverine 2”, hvis det skulle blive aktuelt.
#1 Hive 18 år siden
#2 El vez 18 år siden
http://imdb.com/title/tt0458525/
#3 gladiator 18 år siden
#4 filmz-Is 18 år siden
Og forresten har jeg set traileren til The Dark Knight.
Goddamm den ser uhyggelig ud....
#5 rockysds 18 år siden
#6 thomas040 18 år siden
og han ældes jo ikke... det er da bare mærkeligt så?
#7 filmz-Kadann 18 år siden
Jeg synes da ikke at Jackman har ændret sig markant fra X-Men til X-Men 3, vi taler jo kun 5-6 år, ikke et par årtier. :)
#8 rockysds 18 år siden
#9 gladiator 18 år siden
finder det meget svært at have set en trailer til en film, vis oplevelser slet ik er begyndt....
#10 HonoDelLoce 18 år siden
Oplevelserne startede allerede, da BB sluttede.. I hovedet på os alle sammen..
Optagelserne derimod..