En af næste års mest ventede film, som skal dyste i den gigantiske blockbuster-sæson anno 2015, er Zack Snyders efterfølger til sidste års “Man of Steel”. Indtil nu er detaljerne omkring filmen begrænsede, men der er lagt op til et storslået kapitel, hvor både Superman, Batman og Wonder Woman vil optræde – men hvem vil de kæmpe imod?
Se også: Rygte: Jason Momoa i forhandlinger til “Man of Steel”-fortsættelse.
Supermans mest prominente nemesis Lex Luthor har været oppe og vende flest gange, hvor bl.a. “Breaking Bad”-stjernen Bryan Cranston har været ønsket til rollen. Selvom intet endnu er bekræftet, kan fansitet batmanonfilm.com, der eftersigende har kilder til produktionen, nu sætte nye rygter i gang.
De reporterer, at Lex Luthor vil være skurk i filmen, men at der også vil medvirke endnu en skurk. Ingen navne kan endnu tilknyttes nogen roller, men Jason Momoa er bl.a. rygtet til superskurken Doomsday.
Batmanonfilm.com kan også fortælle, at Gal Gadots Wonder Woman højst sandsynligt vil optræde i form af en slags udvidet cameo-rolle, der vil introducere hende på samme måde, som Scarlett Johanssons Black Widow blev i “Iron Man 2”. Her skal Wonder Woman-introduktionen så lede op til en solofilm.
Hvem end helteholdet ender med at kæmpe mod i “Batman vs. Superman”, så flyver Superman og co. efter planen ind i biograferne den 17. juli 2015.
#1 Hive 10 år siden
Jeg har meget svært ved at se DC komme op på Marvels film-niveau med den stil de kører. De skulle have ladet Nolans Batman film danne baggrund for deres fælles univers i stedet for Man of Steel.
#2 Quantom 10 år siden
Han er den eneste der kan løfte dette vanvid :-)
#3 Lord Beef Jerky 10 år siden
Altså en middelmådig Hollywood-skuespiller vs Superman OG Batman? Det bliver en meget kort film.
#4 Quantom 10 år siden
Genial som Banes håndlanger i Dark Knight Rises..
Samt diverse serier... så nej. Middelmådig er han bestemt ikke :-)
#5 Lord Beef Jerky 10 år siden
#6 Ispep 10 år siden
#7 Geekalot 10 år siden
#8 Lord Beef Jerky 10 år siden
Verden ER nemlig så sort og hvid, Ispep!
Har i øvrigt aldrig sagt, at jeg var ligeglad med skuespil, blot at det ikke siger mig det store, og at godt/dårligtskuespil sjældent har den store indflydelse på film for mit vedkommende. Mht. The Collector/The Collection havde solidt skuespil nok heller ikke gjort den store forskel. Filmene, ligesom med Saw-serien, havde nogle gode ideer, men udførelsen var ret skidt. Det hjælper naturligvis heller ikke, at hovedrollen overspiller sin rolle, og ikke kan formå at bære filmene på sin charme alene.
#9 tricopulus 10 år siden
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
#10 misuma 10 år siden
Oh no, you didn't...?!