Warner Bros. er for tiden travlt beskæftiget med at få gang i en ny film omkring manden af stål, hvilket har ført til diverse rygter omkring, hvem der muligvis kan komme til at skulle stå bag kameraet på projektet.
Et af disse har handlet om “V for Vendetta”-instruktøren James McTeigue, som ifølge rygtet vil instruere med Wachowski-brødrene som producere.
Nu har McTeigue så udtalt sig omkring rygtet, hvoraf han fortæller lidt om, hvad han ville gøre med en film om Superman.
”Jeg tror at hvis jeg var nogensinde skulle lave noget Superman-relateret, ville jeg lave et komplet reboot – faktisk tage det i en uventet retning,” udtaler McTeigue.
For nylig tabte Warner Bros. en retssag, hvor de mistede rettigheden til at berette om oprindelseshistorien for Superman, hvilket McTeigue kun kunne glæde sig over, da han mener, at det er noget, som folk er ved at være gået trætte i – der har været nok historier om helte, der vokser op.
Warner Bros. har indtil 2011 til at færdiggøre en ny film om Superman, ellers vil deres rettigheder for film omkring Manden af Stål være udløbet. Så McTeigue eller ej så skal filmselskabet til at rubbe neglene, hvis de skal nå den deadline.
#11 Kviesgaard 15 år siden
Jeg antager at det er Superman Returns, du her refererer til? Selv fandt jeg Superman Returns temmelig langtrukken, og det med Lois Lane knægt fattede jeg ikke hvorfor skulle med.
#12 Highland Park 15 år siden
Han taler om "V for Vendetta", og jeg er i øvrigt helt enig, bortset fra at jeg ikke vil kalde den for et makværk.
#13 Lord Beef Jerky 15 år siden
#14 Riqon 15 år siden
Jeg har det lige omvendt med den film. Filmen syntes fuldstændig ignorant, når det kom til Superman som person, mens den havde op til flere tåbelige actionsekvenser.
Da han kom tilbage og så, at hun var blevet forlovet/gift/whatever, gik han i gang med at forføre hende bag kærestens ryg. Hvor ædelt. I mellemtiden kommer Lex Luthor på banen og laver en ø ud af kryptonit. Genial plan?! Ultimativt lykkes det Superman at smide hele denne ø ud i verdensrummet, selv om han har et stykke kryptonit boret ind i brystkassen. Dette er så filmens grand finale. (Jeg behøver vel ikke minde om, at den samme superman var fuldkommen hjælpeløs, da han i første film havde et lille stykke kryptonit hængende om halsen.) Elementet med at Lois' dreng viser sig at være hans søn skaber en helt ny stribe problemer, jeg skal undgå at remse op. Superman har aldrig været mindre menneskelig, end han var i Superman Returns.
#15 ducktorwho 15 år siden
#16 ducktorwho 15 år siden
Heh - hvad for et plot? ;-)
Om jeg forstår hvorfor den film skulle koste så ekstremt mange millioner dollars at lave? Det giver ingen mening for mig overhovedet. Den er SÅ simpel og SÅ lille...
#17 ducktorwho 15 år siden
Så er det bare ikke Superman mere, men en anden figur.
#18 Høegh 15 år siden
Superman Returnes var et friskt pust indenfor en genre der ellers normalt insistere på at skulle være så poppet og usmagelig som muligt.
#19 Riqon 15 år siden
Du kunne jo prøve at læse lidt videre.
Nej, det er bare Superman, som han ser ud flere andre steder, f.eks. på nyhedsbilledet.
#20 Bohemian 15 år siden