Roland Emmerich er sammen med Dean Devlin i færd med at færdiggøre manuskriptet til de to “Independence Day”-efterfølgere, som han planlægger at filme på samme tid.

Se også: ”Independence Day 2″ starter optagelser i 2011?

Imens filmene rykker fremad, så lader det dog til, at det højst sandsynligt bliver uden “Independence Day”-stjernen Will Smith, da skuespilleren har alt for høje krav, når det kommer til løn og forhold.

Smith har tidligere forlangt 50 mio. dollars for at vende tilbage i de to film. Derudover skal optagelserne heller ikke foregå for langt væk fra hans hjem, samt at han helst vil have sine to børn Jada og Willow med i filmene.

Det er dog stadig en mulighed, at Smith kan ende med at medvirke i de to film, men på nuværende tidspunkt ser det tvivlsomt ud.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#11 Zalon 13 år siden

#10, det er vel kun fair at han får del i den enorme indtjening de kan få ved at have hans navn på plakaten.

Will Smith er jo Mr. Blockbuster, og kan trække folk i biografen. Personligt kan jeg godt lide ham, det er bare ved at være kvalmende at vi samtidig næsten altid skal ha' hans børn trukket ned over hovedet.
Gravatar

#12 PredatorX 13 år siden

50 mio. dollars!?!? Så tillader jeg mig fandeme lige at have ondt i røven. Så mange penge skal den opblæste nar bare ikke have. Skuespillere bør slet ikke så store summer penge. Det halve burde i det her tilfælde være mere end rigeligt til at dække hans behov.

Udover det, er jeg ret ligeglad om filmene bliver lavet eller ej. De skal dog ses, hvis de gør :)
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#13 the_paki_don 13 år siden

Han skulle, i stedet for at bede om $50 millioner up front, få lavet en aftale som Leonardo DiCaprio havde gjort med Inception og få procenter efter filmene har indtjent deres omkostninger.

Der er en grund til, at DiCaprio var sidste års højst indbringende skuespiller...

Så kunne Smith få sine penge (og måske endda mere) og samtidig ikke skabe så meget dårlig omtale. Dog kan man også mistænke ham for at være sikker på lidt penge efter hans nuværende skodsituation med MIB III (eller hedder den MIIIB?), hvor filmen nok bliver royalt dårlig, fordi de nærmest improviserer hele skidtet.
Gravatar

#14 Thomsen 13 år siden

Kisbye (10) skrev:
Har aldrig forstået hvorfor nogen skuespillere skal betales sådan nogen svimlende beløb. Det er vel et arbejde ligesom alle andre.


Kendte skuespillere fungerer fuldstændigt som en mærkevare. De skaber genkendelse hos kunderne.

Det er veldokumenteret, at publikum bruger skuespillernavne til at orientere sig i filmudbuddet. Der er med andre ord en højere sandsynlighed for, at folk vælger en film med kendte skuespillere end en film uden kendte navne. Skuespillerne tilfører på den måde produktet, dvs. filmen, en betydelig merværdi gennem brugen af deres navn og udseende, så er det vel meget rimeligt, at de også bliver betalt for den del?

For filmselskabernes side er det rent cost-benefit: Hvis de spenderer X millioner mere på at få en populær skuespiller i hovedrollen, så kan de forvente at øge indtjeningen på filmen med Y millioner, fordi mange flere vil gå ind at se den. Spørgsmålet er så, om skuespillerens lønkrav modsvares af en tilsvarende forventet indtjening, og det afhænger af andre faktorer, som fx skuespillerens popularitet i øjeblikket osv.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#15 the_paki_don 13 år siden

#14

Der er flere debatter i gang gennem tiden vedr. ægtheden af netop det. Der har været en del film, som ikke har kunnet trække folk i biografen, hvor man netop havde regnet med at skuespillerens "bankability" skulle gøre arbejdet.

The American, Larry Crowne, Charlie Wilson's War, Land of the Lost, All The King's Men, Knight & Day, The Tourist... Der er mange flere, som jeg ikke lige kan huske...

Så det er diskutabelt og ikke endegyldigt sandt, at stjerner tiltrækker tilskuere til at se en bestemt film. Will Smith er dog, som du selv siger det, Mr. Box Office, så der er god grund til, at han kræver så høj en pris. Hans eneste "fiasko" har været "Seven Pounds" (den nåede dog at hente sine penge igen, men ikke så meget som Smith film plejer at skovle ind).
Gravatar

#16 xenocrates 13 år siden

#14 Seven Pounds var nu ikke nogen dårlig film, imo. Men den ligger bestemt langt fra hvad Will Smith plejer at lave og det er nok mest derfor det gik den så dårligt.
Gravatar

#17 GøglerJohn 13 år siden

xenocrates (16) skrev:
#14 Seven Pounds var nu ikke nogen dårlig film, imo. Men den ligger bestemt langt fra hvad Will Smith plejer at lave og det er nok mest derfor det gik den så dårligt.


Jeg synes Seven Pounds er mega god... ! Ja folk forventer nok noget andet fra manden...
Gravatar

#18 the_paki_don 13 år siden

#16 og 17

Der er også nærmest en skizofren vurdering af filmen, hvis man tjekker op på den på imdb.

7.6 hos folket og 36/100 hos Metascore. Det er sgu sjældent! :)
Gravatar

#19 DamnNation 13 år siden

Jeg så helst at en anden god og kendt skuespiller fik Will Smith's rolle da jeg ikke brød mig om ham i den første, der var iflg mig kun 4 gode skuespillere i den film, Jeff Goldblum, ham der spillede hans far, Robert Loggia og så Randy Quaid hehe..

Så hvis han ikke er med så er jeg tilfreds nok med at gå ind og se den, især med mente om de 50 millioner dollars (275 millioner kroner!) han kræver....det er en syg verden vi lever i at nogen der arbejder med fantasi kan tjene så mange penge....

Kapitalismens mentalitet...

Skriv ny kommentar: