Den fjerde film om “Indiana Jones” er for tiden i fuld gang med optagelser med Steven Spielberg bag kameraet, men hvis fans tror, at dette vil blive det afsluttende filmeventyr om den sejlivede arkæolog, tager de fejl – Paramount har nemlig planer om en hel række af nye film i deres berømte Indy-franchise.

En yderst pålidelig kilde fra filmselskabet har afsløret, at den nye stjerneskuespiller, Shia Laboef, har indgået en kontrakt på i alt fire film som den kendte eventyrers afkom, hvilket vil sige, at der muligvis vil komme hele tre film i eventyrsagaen efter denne.

Men dette er ikke ensbetydende med, at seriens frontperson, Harrison Ford, er færdig med rollen som Indiana Jones. Angiveligt skulle den aldrende skuespiller også have indgået en aftale om at medvirke i to film efter denne, som så vil gøre de nye film til en ny trilogi om den eventyrlystne arkæolog.

Plottet i den igangværende fjerde film, som har gået under arbejdstitlen “Indiana Jones and the City of the Gods”, er stadig holdt hemmeligt, men efter sigende skulle eventyret bl.a. omhandle det berygtede Area 51, hvor den amerikanske regering efter sigende har hemmeligholdt væsner fra det ydre rum. De omtalte guder i filmens endnu ikke officielle titel skulle angiveligt refererer til disse udenjordiske væsner.

Endvidere kan IESB.net fortælle, at Lucasfilm også har luftet planer om at lave en animeret “Indiana Jones” tv-serie i stil med “Star Wars: Clone Wars”.



Vis kommentarer (35)
Gravatar

#31 chandler75 17 år siden

21-årige Shia Laboef er jo faktisk hurtigt gået hen og blevet et af de hotteste unge navne i Hollywood...

I den nyeste nummer af TIME er der således en hele 3-siders lang artikel om ham.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#32 nielsen84 17 år siden

JA DAAAAAAA (:
Det er bare min mening! (:
Gravatar

#33 MikkelHJ 17 år siden

Jeg håber inderligt, Indy kommer forbi Sydamerika, hvor han rent tilfældigt støder på nogle nazister.

Is it safe?
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#34 filmz-DocDoom 17 år siden

31: Godt for ham! Så kan det være, at han en dag ligefrem får lov at være med i en god film! :-)
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#35 jessup 17 år siden

Jeg forudsagde i en anden tråd at filmen ville have et tema med en udenjordisk dingenot som kunne ændre vægtfordelingen i den kolde krig, om det var profetisk eller jeg havde læst det et andet sted er uvist. Jeg håber der kommer lidt referencer til klassiske science fiktion film.
This is just until June

Skriv ny kommentar: