Den fjerde film om “Indiana Jones” er for tiden i fuld gang med optagelser med Steven Spielberg bag kameraet, men hvis fans tror, at dette vil blive det afsluttende filmeventyr om den sejlivede arkæolog, tager de fejl – Paramount har nemlig planer om en hel række af nye film i deres berømte Indy-franchise.
En yderst pålidelig kilde fra filmselskabet har afsløret, at den nye stjerneskuespiller, Shia Laboef, har indgået en kontrakt på i alt fire film som den kendte eventyrers afkom, hvilket vil sige, at der muligvis vil komme hele tre film i eventyrsagaen efter denne.
Men dette er ikke ensbetydende med, at seriens frontperson, Harrison Ford, er færdig med rollen som Indiana Jones. Angiveligt skulle den aldrende skuespiller også have indgået en aftale om at medvirke i to film efter denne, som så vil gøre de nye film til en ny trilogi om den eventyrlystne arkæolog.
Plottet i den igangværende fjerde film, som har gået under arbejdstitlen “Indiana Jones and the City of the Gods”, er stadig holdt hemmeligt, men efter sigende skulle eventyret bl.a. omhandle det berygtede Area 51, hvor den amerikanske regering efter sigende har hemmeligholdt væsner fra det ydre rum. De omtalte guder i filmens endnu ikke officielle titel skulle angiveligt refererer til disse udenjordiske væsner.
Endvidere kan IESB.net fortælle, at Lucasfilm også har luftet planer om at lave en animeret “Indiana Jones” tv-serie i stil med “Star Wars: Clone Wars”.
#1 filmz-dotdkay 17 år siden
#2 gi-jones 17 år siden
#3 dewin 17 år siden
#4 filmz-Kadann 17 år siden
#5 ks 17 år siden
#6 moulder666 17 år siden
#7 Patriarch 17 år siden
Anyway, med Shia i hovedrollen og en aldrende ford som en mere "wise old man" så kan du jo blive ved uanset alder.
#8 filmz-jeangrey55 17 år siden
#9 filmkorn.dk 17 år siden
#10 colaholic 17 år siden