Ifølge Stuff.co.nz har en kilde tæt på produktionen af “Indiana Jones 5” afsløret, at den kommende film denne gang vil føre Indy og co. til Bermuda-trekanten – det berygtede område mellem Bermuda, Florida og Puerto Rico, hvor en lang række skibsforlis og flystyrt er sket i tidens løb.

Kilden fortæller også, at optagelserne forventes at kunne gå i gang til næste år, og at Harrison Ford holder sin kalender åben til filmen, hvori Indiana Jones vil møde sin hidtil største udfordring.

Se også: Harrison Ford om “Indiana Jones 5”: Det bliver ikke i en rullestol.

Shia LaBeouf skulle igen spille en central rolle i filmen, som ifølge kilden vil blive en blockbuster lavet på den gammeldags facon i stedet for med en masse CGI som i den forrige film, “Indiana Jones og krystalkraniets kongerige”. Det vil angiveligt samtidig blive den sidste film i franchisen.

Endnu er oplysningerne ikke blevet bekræftet officielt.

Se også: Shia LaBeouf langer ud efter “Indiana Jones og krystalkraniet”.

[UPDATE: Ifølge produceren Frank Marshall er rygterne ikke sande, og der er ingen planer om at gå i gang med optagelserne til næste år].



Vis kommentarer (71)
Gravatar

#1 MOVIE1000 14 år siden

Jeg synes det lyder fedt med Bermuda trekanten, så kan stort set alt ske, jeg håber dette bliver det sidste vi ser til Indy bare de laver en ordentlig slutning, men indtil videre er jeg optimist over en indy 5
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#2 Moog 14 år siden

Bermuda trekanten... så mere rumvæsner?
Gravatar

#3 Highland Park 14 år siden

"... som ifølge kilden vil blive en blockbuster lavet på den gammeldags facon i stedet for med en masse CGI som i den forrige film..."

Alene den udtalelse er nok til, at jeg ikke tror på kilden. Lucas kunne aldrig finde på at droppe sin CGI-fetich.

En Indy-film der foregår i Bermuda-trekanten, vil jeg ellers meget gerne se.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#4 MJP 14 år siden

Modsat mange andre, så synes jeg at Indy 4 var ganske udmærket. Jeg er klar på en 5. film, og Bermuda trekanten er da bestemt en interessant destination, hvis der altså er hold i det rygte.

Mit største håb er at de kan lave en film der er på højde med de gamle Indy film, de er jo fremragende.
Reggie: Jack, tell me a story...
Jack: Fuck you!
Reggie: Oh, that's one of my favorites
Gravatar

#5 Bony 14 år siden

Shia LaBeouf skulle igen spille en central rolle i filmen, som ifølge kilden vil blive en blockbuster lavet på den gammeldags facon i stedet for med en masse CGI som i den forrige film, "Indiana Jones og krystalkraniets kongerige". Det vil angiveligt samtidig blive den sidste film i franchisen.


Ja, det siger de nu. Men det ender garanteret med Indy i 3D og CGI* så det basker. Sidste film i franchisen? Den tror jeg nu heller ikke på. Så længe krudtet er tørt, skal de nok forsøge at sætte ild til lortet. Så længe der er et publikum og udsigt til indtjening, så skal citronpatterne da malkes til det yderste.

Hvad angår Bermuda-trekanten, kan det jo være, at de støder ind i Jack Black og Lilleputterne. Historiemæssigt er det lige så langt ude som historien i den forrige Indy film...

* fixed.. ;-)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#6 MMB 14 år siden

Bermuda treknten lyder faktisk meget interessant, og det gør ikke noget, den er en smule overnaturlig - det er de gamle film altså også. Jeg kan ikke se, hvorfor Bermuda trekanten f.eks. er værre end at søge efter den hellige gral.
Gravatar

#7 Highland Park 14 år siden

#5: Nu blev der jo også brugt green screen i de tre første film, om end det var den blå af slagsen. ;)

#6: Helt enig. Desuden vil Indy have godt af at befinde sig i mærkbart nye omgivelser. Det får mig til at mindes hans kamp med Belloq på et skib midt i et stormpisket hav.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#8 filmz-Bruce 14 år siden

Hvis de angiveligt har lært af fejltagelsen med den sindsoprivende ringe CGI og fundet ind til kernen i Indiana Jones, som fans har vidst længe, så er godt begyndt halvt fuldendt. Jeg håber dog at artifakter af religiøs eller historisk karakter, endnu engang bliver centrum for begivenhederne.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#9 Bony 14 år siden

#7 - Blue screen? Jeg mente selvfølgelig CGI og ikke green screen i forrige indlæg. Det er også rettet nu. ;-)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#10 Highland Park 14 år siden

#8: Den hellige tragt?

#9: Jep, Na'viernes værste mareridt!
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: