Plakaten til sidste sæson “House of Cards” er Kevin Spacey-løs. Premieren er nær.
Sjette og sidste sæson “House of Cards” får Netflix-premiere i november.
Som bekendt bliver denne sæson uden Kevin Spacey, da skuespilleren blev fyret efter en række anklager om seksuelle overgreb – læs mere her.
Claire Underwood, der er konen til Kevin Spaceys karakter, Frank Underwood, tager i stedet over som hovedkarakter – stadig spillet af Robin Wright.
Der er på nuværende tidspunkt ikke meget information om handlingen i sæson 6 eller viden om, hvordan de har tænkt sig at skrive Kevin Spacey ud af serien.
Vi ved til gengæld, at de Oscar-nominerede skuespillere Diane Lane og Greg Kinnear medvirker denne gang sammen med tilbagevendende karakterer som Doug Stamper, spillet af Michael Kelly.
Sæson 6 af “House of Cards” får premiere på Netflix den 2. november.