Produktionen på westernfilmen “Jane Got a Gun” måtte igennem en større ændring, da skuespilleren Michael Fassbender for nylig måtte droppe ud af projektet. Men kun få dage efter måtte filmholdet igen på udkig efter nye, kreative kræfter til projektet – i dette tilfælde en ny instruktør.

Se også: Jude Law erstatter Michael Fassbender i westernfilmen “Jane Got a Gun”.

Det forlød først, at Fassbender droppede ud, fordi “Jane Got a Gun”-optagelserne kolliderede tidsmæssigt med optagelserne til “X-Men: Days of Future Past”, men nu tyder noget på, at skuespilleren måske i virkeligheden havde problemer med holdet bag filmen.

Angiveligt dukkede instruktøren Lynne Ramsay (“Hvad med Kevin?”) nemlig ikke op på dagen, hvor optagelserne skulle starte. Dette fik filmens producer, Scott Steindorff, til at udsende en pressemeddelelse, hvori han fordømmer Ramsay for at have forrådt omkring 150 kollegaer på filmen. Ramsay har endnu ikke udtalt sig om sagen, så det er ikke klart, hvad det var, som fik den BAFTA-belønnede filmmager til at trække stikket.

Kun 24 timer efter Ramsays exit er en erstatning dog fundet. Gavin O’Connor (“Warrior”) har overtaget instruktørstolen, og det forventes, at optagelserne kan påbegyndes, inden ugen er omme.

Erstatningen for Fassbender, Jude Law, har dog i mellemtiden valgt også at droppe ud af projektet, da han kun ville medvirke for at arbejde sammen med Ramsay. Rollelisten består nu af Natalie Portman og Joel Edgerton.

Portman har fra start af været drivkraften bag projektet, og det var hende, der ellers havde fået Ramsay om bord, da hun mente, at filmen ville fungere bedst med en kvindelig instruktør ved roret.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 Hr. Nielsen 11 år siden

Ispep (8) skrev:
Nu skal der jo være plads til os alle ved du nok
Bestemt. Vi er de pæne drenge, dem de andre lege med:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#12 Highland Park 11 år siden

Drebble (9) skrev:
http://www.fatwallet.com/static/attachments/251256_anchorman_well_that_escalated_quickly_966.jpg
Ja hold da op.

#7: Rolig nu, det var blot et spørgsmål.

Hvis du ønsker at fornærme mig, så gør det i det mindste uden omsvøb og smiley.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#13 Hr. Nielsen 11 år siden

Highland Park (12) skrev:
#7: Rolig nu, det var blot et spørgsmål.
I know...men husker der var en mindre storm fordi en bruger havde udtalt sig uheldigt om kvindelige anmeldere, så tænkte jeg lige måtte komme det i forkøbet:-D

Highland Park (12) skrev:
Hvis du ønsker at fornærme mig
Absolut da ikke??? Så havde jeg gjort det UDEN omsvøb og smileys:)

Men du er måske fan af kvindefodbold;)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#14 Highland Park 11 år siden

Bobby Jean (13) skrev:
Absolut da ikke??? Så havde jeg gjort det UDEN omsvøb og smileys:)
Okay, tak det er godt at vide.
Politisk korrekthed bruges jo typisk som en nedsættende betegnelse, og jeg er ikke selvhøjtideligt anlagt som person. Hvis det falder nogen for brystet, at jeg reagerer på stærkt fordomsfuld kønsdiskrimination, siger det mest om dem selv.

Bobby Jean (13) skrev:
Men du er måske fan af kvindefodbold;)
Jeg er ikke fan af fodbold.
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: